Debat: Chiefs-hadet har taget overhånd 

0

Man får det svært, hvis man vil blive ved med at beskylde Kansas City Chiefs for at være heldige eller særligt favoriserede. De er kommet for at blive. 

“De får dommerhjælp”, “NFL favoriserer dem”, “De er heldige”. 

Kansas City Chiefs står i sin tredje Super Bowl i træk og sin femte i de seneste seks år. Andy Reid og Patrick Mahomes har opbygget det nye dynasti i NFL og med det følger en vis metaltræthed i fan- og mediebilledet. 

De dobbeltforsvarende mestre er blevet den store, stygge ulv i NFL. De er imperiet i Star Wars. De er Ramsay Bolton i Game of Thrones. 

Det er en rolle, som længe har tilhørt New England Patriots, og selv deres fans er blevet trætte af Chiefs: “Nu forstår jeg, hvordan I har haft det med Patriots i de mange år.”, siger en dansk Patriots-fan. 

Siden Super Bowl XXXVI i 2002 har 14 af de 24 Super Bowls bestået af enten af New England Patriots eller Kansas City Chiefs. Patriots vandt seks af sine ni finaler, mens Chiefs aktuelt har vundet tre af fire. 

Det er ellers ikke længe siden, at NFL-fansene så Chiefs som den store Messias. Chiefs stod for alt det, som Patriots ikke gjorde. Andy Reid rendte rundt i sin Hawaii-skjorte, mens Bill Belichick havde hætten trukket så langt ned over panden, at han lignede Palpatine. 

Patrick Mahomes var levende på banen, han leverede alle de uvirkelige kast og han kunne enda løbe selv. Han stod i skærende kontrast til robotten Tom Brady med den strenge livsstil og efterhånden kønsløse spillestil. 

Med tiden og i takt med Chiefs’ tiltagende succes er fortællingen blevet en anden. Men hvorfor? 

Bunder det i misundelse? Patrick Mahomes og Kansas City Chiefs har vundet 17 kampe i træk, der er blevet afgjort med et touchdown eller færre point. Det er ikke længere tilfældigt eller heldigt. I så fald skaber Chiefs sit eget held. 

Skyldes det, at Chiefs’ angreb ikke er lige så eksplosivt og underholdende, som det var tilfældet i 2019-sæsonen? Eller er mediespotlyset på Travis Kelce og Taylor Swift blevet for meget for jer? 

Hadet er blevet fartblindt og populistisk. Det er forkert, at vi ikke kan anerkende, at Kansas City Chiefs formår at overvinde alle de strukturelle barrierer, som NFL har stillet op  og som ellers skal sikre, at titelkandidaterne skifter fra år til år. Lønloft, draft-rækkefølgen og dét faktum, at holdene ikke kan købe hinandens spillere eller trænere for penge. 

Kansas City Chiefs finder ikke på undskyldninger for deres bedrifter. De er sportsligt veldrevet og skræmmende dygtige til at finde og forløse unge talenter. Patrick Mahomes sætter rekorder i et hidtil uset tempo, og han er end ikke fyldt 30 år endnu. 

Pointen er: Haters får det svært, hvis de har tænkt sig at opretholde det samme blinde raseri fremover. Så længe Kansas City Chiefs kan holde på Andy Reid, Steve Spagnuolo og Patrick Mahomes, så kommer de til at udfordre rekordbøgerne i NFL. 

Jeg har dækket fire af Chiefs’ fem Super Bowl-deltagelser og jeg kan fortælle jer, at de finder hadet særdeles morsomt. De bruger den skingre tone som motivation. I virkeligheden bliver det selvforstærkende for deres succes. 

Gem hadet væk, hvis du kan. Nyd at vi er vidner til et historisk godt hold, der vil blive husket blandt de allerstørste hold i amerikansk sportshistorie som New England Patriots, New York Yankees og Chicago Bulls. 

Læs også: Vejen til Super Bowl LIX – Kansas City Chiefs