New Orleans Saints har ikke imponeret på forsvaret i år, men nu vender to vigtige spillere tilbage efter længere skadespauser.

Sjetteflest yards og næstflest point tilladt er status for Saints forsvaret efter syv kampe af deres sæson. Ikke imponerende og hvis de skal gøre sig forhåbninger om en slutspilsbillet, skal forsvaret hjælpe angrebet væsentligt mere.

Her er der dog godt nyt. Saints-forsvaret har det meste af sæsonen manglet to vigtige spillere, men til dagens kamp mod 49ers er de tilbage. Årets førsterundevalg defensive-tackle Sheldon Rankins har siddet ude hele året med et brækket ben, og ligeledes med et brækket ben har den dygtige cornerback Delvin Breaux siddet ude siden uge 1.