New Orleans Saints må undvære safety Kenny Vaccaro resten af sæsonen, da forsvarsspilleren skal opereres for både en lyske- og håndledsskade.

Efter et par mindre gode år er New Orleans Saints i førerposition til at generobre NFC South-tronen, men Carolina Panthers og Atlanta Falcons ånder Drew Brees og Co. i nakken med to spillerunder tilbage.
Nu er Saints’ forsvar blevet en smule svækket i jagten på divisionstitlen, da safety Kenny Vaccaros skade i henholdsvis lysken og håndleddet har vist sig værre end forventet. Vaccaro skal under kniven for at fikse begge skader og har dermed spillet sin sidste kamp i denne sæson.


Søndag står New Orleans over for Atlanta i et kæmpe opgør, og tabet af Vaccaro bør give Matt Ryan, Julio Jones og resten af Falcons-angrebet et smule mere albuerum til at lave de store spil. For selvom Vaccaro ikke er en frelser, er han en fornuftig spiller og har nok haft sin bedste sæson i karrieren.
Saints’ forsvar startede sæsonen med at spille på et elite-niveau, men siden er kvaliteten faldet en del i takt med skader til flere velspillende startere som edge rusher Alex Okafor. Det er stadig et godt forsvar.