Houston Texans har placeret wide receiver Randall Cobb på injured reserve-listen. Han er derfor ude i minimum tre kampe. Cobb pådrog sig en tåskade, da han greb et touchdown i weekendens kamp mod New England Patriots

Texans’ wide receiver Randall Cobb var allerede meldt ude af torsdagens Thanksgiving-opgør mod Detroit Lions med en tåskade, men nu viser det sig, at skaden ikke kan nå at hele på en enkelt uge.

Klubben har sat receiveren på injured reserve-listen, hvilket frigiver en plads i truppen, men tvinger Cobb til at sidde ude i minimum tre kampe.

Receiveren skadede sin tå, da han greb et touchdown i søndagens sejr over New England Patriots.

30-årige Cobb underskrev en treårig kontrakt før denne sæson til en samlet værdi af 27 millioner dollars.

Han har i år grebet 38 bolde for 441 yards og tre touchdowns.