New Orleans Saints’ rookie Trevor Penning måtte udgå af holdets sidste træningskamp med en skadet fod.

New Orleans Saints vandt ganske vist 27-10 over Los Angeles Chargers i deres sidste træningskamp, men det blev alligevel en dyr fornøjelse for Dennis Allen. Efter bare ti spil måtte Trevor Penning udgå med en skadet fod, og de efterfølgende undersøgelser har bekræftet, at skaden påkræver operation.

Trevor Penning var ellers udset en vigtig rolle som venstre tackle for New Orleans Saints, der valgte ham i første runde af 2022-draften efter, at han havde udmærket sig for Northern Iowa i college-rækkerne. Det er endnu for tidligt spå om, hvor længe skaden vil holde Penning på sidelinjen, men det forventes at tage en rum tid.

For at gøre ondt værre for Dennis Allen døjer holdets oplagte reserve James Hurst ligeledes med en fodskade, der har holdt ham ude siden midten af august. Det er ingenlunde optimalt, selvom Hurst forventes at blive klar til Saints’ sæsonpremiere mod Atlanta Falcons.