I fjerde quarter af nattens kamp pådrog Luke Kuechly sig en hjernerystelse, og han måtte efterfølgende køres hulkende af banen.

Efter Thursday Night-kampen mellem Saints og Panthers handlede størstedelen af spørgsmålene og svarene ikke om resultatet eller spillet på banen. I stedet stod Luke Kuechlys skræmmende reaktion på en hjernerystelse øverst på dagsordenen, og både på de traditionelle og sociale medier er der kommet støttende ord til ligaens bedste linebacker.

https://twitter.com/CarPanthersNews/status/799474433584939010

Desværre er det ikke første gang, at Luke Kuechly har haft en hjernerystelse. Tre dage efter han havde sat sin signatur på en ny kontrakt slog han hovedet på Jaguars runningback’s T.J. Yeldons knæ i 2015-sæsonens første kamp og måtte efterfølgende sidde udenfor i 34 dage.

Herunder listes reaktioner op i både tekst og tweets på Kuechlys seneste skade:

Greg Olsen, TE, Panthers
”Du kunne se på ham, at han var ked af det. Det var hårdt at se. Det er en af dine kammerater, en af dine drenge, der er sidder og er rystet. Der er ikke ord for det. Du håber bare, at han er okay.”

Roman Harper, S, Saints – og tidligere holdkammerat
“Luke er en af mine gode venner, og hver gang en vennerne er nede, er det en dårlig ting. Jeg har set Luke i samme position i kampen mod Jacksonville sidste år, og jeg er nødt til at se til ham. Han er som en bror for mig, fordi vi har været igennem så mange kampe sammen. Han er ikke bare en gennemsnit fyr for mig. Jeg prøvede at få ham til at falde ned og genfinde kontrollen, da jeg så, hvordan han havde det. Jeg kender Luke, og han prøvede at komme til sig selv og ind i kampen igen. Når han får lagt oplevelsen bag sig og slapper af, tror jeg, at han vil være okay.”

Cam Newton, QB, Panthers
“Jeg troede, at det var en fod eller et knæ og var ikke klar over, at det var en hovedskade, men jeg beder til, at han kommer sig hurtigt.”

Drew Brees, QB, Saints
”Jeg lod ham vide, at jeg ville bede for ham. Jeg er ikke sikker på præcis, hvad der skete, men når en spiller går ned på den måde, så frygter man det værste. Han er måske – nej helt sikkert – en af de bedste football-spillere jeg har set og spillet imod, og jeg håber, at han er okay.”

Mike Tolbert, FB, Panthers
“Han er vores leder og en af nøglespillerne på vores hold. Men endnu vigtigere er han en af vores brødre, og når vi ser en fyr, der er så sej og mægtig og engageret som ham i denne vanskelige situation, så går det rent ind og rammer dig hårdt.”

Kurt Coleman, S, Panthers
“For det første beder jeg for ham som person – og selv for Mark Ingram (der også blev skadet i kampen, red.). Man spiller det her spil med følelserne uden på tøjet og med stor passion. Uanset om det er en spiller på mit hold eller de andres hold, så er vi alle en slags brødre. Man vil ikke se spillere blive ramt af skader, og jeg håber bare, at man han kun tog ham ud af kampen for at være varsom.”

Her til sidst har vi smidt Kuechlys reaktion på. I virkeligheden er det ikke noget, man bør se, men alligevel er det noget, som alle er nødt til at se…

Der er 9 dage til, at Panthers skal møde Oakland Raiders. Om det bliver med eller uden Luke Kuechly er endnu usikkert, og for denne skribent er det vigtigste, at han får den nødvendige tid til at komme sig – om det så betyder, at han skal sidde udenfor i en uge, en måned, et år eller endnu længere er sekundært.