Delanie Walker, Marcus Mariota, Doug Baldwin og Aaron Rodgers var blandt de spillere, der pådrog sig skader i første spillerunde. Få skadesoverblikket her.

Opdateret den 12. september klokken 14.20 – seneste nyt er nederst i artiklen.

1. Titans’ Delanie Walker brækkede sin ene ankel mod Miami Dolphins. Han har desuden beskadiget ledbåndet i anklen. Derfor har den dygtige tight end sandsynligvis spillet sin sidste kamp i år.

Quarterback Marcus Mariota udgik ligeledes med en albue/skulderskade. Han spillede dog først videre og kastede to interceptions og blev så hevet ud til fordel for Blaine Gabbert. Skadens omfang er ukendt, men ifølge cheftræner Mike Vrabel “ser det okay ud.”

2. Aaron Rodgers udgik med en knæskade i andet quarter mod Bears, men var tilbage på banen fra starten af anden halvleg og førte Packers til et fantastisk comeback. Han forventer at spille søndag mod Vikings. Knæets tilstand bør vi vide mere om mandag eller tirsdag, når Rodgers er blevet undersøgt yderligere.

LÆS OGSÅ: Aaron Rodgers: Jeg spiller på søndag

3. Seahawks-receiver Doug Baldwin beskadigede ledbåndet i sit ene knæ i nederlaget til Broncos. Det er endnu uvist, hvor længe Baldwin er ude, men han kommer højst sandsynligt til at misse flere kampe.

4. Leonard Fournette pådrog sig en forstrækning mod Giants. Jaguars-cheftræner Doug Marrone er optimistisk i forhold til at få runningbacken klar til kampen mod Patriots søndag.

5. Opdateret: Panthers’ Greg Olsen måtte udgå mod Cowboys med en brækket fod. Olsen planlægger at give foden tid til at hvile og heale i nogle uger og så spille resten af sæsonen. Han vil først opereres efter sæson.

Luke Kuechly udgik også med en skade undervejs, men vendte tilbage kort efter. Linebackeren fortalte efter kampen, at han var okay.

6. Marquise Goodwin pådrog sig en lårskade mod Vikings. Ifølge cheftræner Kyle Shanahan ved holdet mere om skaden i løbet af mandagen.

7. Buccaneers’ DeSean Jackson havde en forrygende kamp mod Saints med to touchdowns, men fik en hjernerystelse sent i kampen. Han slog også skulderen undervejs i opgøret.

8. Jeremy Hill blev hjulpet fra banen i tredje quarter, efter han havde slået sit knæ. Det er mandag blevet bekræftet, at Patriots-runningbacken har revet sit korsbånd over og er færdig for sæsonen.

9. Steelers’ cornerback Joe Haden pådrog sig en forstrækning i løbet af kampen. Han blev hurtigt meldt ude og var ikke ret snakkesaglig i omklædningsrummet.

10. Texans’ offensive tackle, Seantrel Henderson, skal opereres for en slem ankelskade og er ude resten af sæsonen.

Cornerback Kevin Johnson pådrog sig en hjernerystelse i slutningen af kampen mod Patriots. Situationen så ubehagelig ud. Han forventes at være ude i fire til seks uger, efter han også var ramt af en hjernerystelse i preseason.

11. Falcons-runningback Devonta Freeman fik en mindre knæskade i torsdagskampen mod Eagles, og forventes umiddelbart klar til den kommende weekend.

12. Falcons må undvære den dygtige linebacker i adskillige uger, da han er blevet placeret på IR. Atlanta forventer at få ham tilbage i aktion senere på sæsonen. Læs mere her

13. Buccaneers-cornerback Vernon Hargreaves måtte udgå i slutningen af kampen mod Saints med en skulderskade, der muligvis koster ham resten af sæsonen. Hans skæbne afgøres i løbet af onsdagen, hvor han skal undersøges yderligere.

14. Matthew Stafford udgik kort med en knæskade i nederlaget til New York Jets. Han fortæller dog selv, at “han er okay og klar til at spille.”

15. Ben Roethlisberger døjer med en mindre albueskade, der vil begrænse hans træningsmængde i løbet af ugen. Kampen mod Chiefs i weekenden er dog ikke i fare.

Steelers’ dygtige guard, David DeCastro, brækkede sin ene hånd mod Browns. Steelers vil holde et vågent øje med DeCastro, der virker til at være i spil til Chiefs-kampen.

16. OT Daryl Williams, der nok er Panthers’ bedste offensive linjemand, skal under kniven, efter han pådrog sig en knæskade søndag. Han er ude på ubestemt tid. Williams døjede med en seriøs knæskade hen over sommeren, men blev klar til sæsonstart, og nu er han desværre blevet ramt af uheld igen.

Artiklen opdateres løbende…