Patriots har fået positivt skadesnyt om både runningback Sony Michel og tight end Rob Gronkowski, mens Buccaneers er uden linebacker Kwon Alexander resten af sæsonen. Få skadesoverblikket efter kampene i syvende spillerunde lige her.

Artiklen er opdateret onsdag den 24. oktober klokken 00.14.

1. Patriots’ dygtige førsteårs-runningback, Sony Michel, er sluppet meget billigt fra den knæskade, han pådrog sig mod Bears. Michel har hverken beskadiget ledbånd eller korsbånd i sit knæ og kan snart være tilbage på banen. Mandagskampen mod Bills virker dog urealistisk.

Derudover er der godt nyt om tight end Rob Gronkowski. Angrebsstjernen missede Bears-kampen med en rygskade, men der er ikke tale om en langvarig skade, og han er bestemt i spil til opgøret mod Bills.

2. Bills-quarterback Josh Allen er meldt ude af næste spillerundes mandagskamp mod Patriots på grund af en albueskade. Derek Anderson vil starte igen.

3. Buccaneers-linebacker Kwon Alexander er desværre ude resten af sæsonen, da han rev det forreste korsbånd over i sit ene knæ mod Browns. Alexander står uden kontrakt efter sæsonen.

4. Dolphins kan være uden wide receiver Albert Wilson i resten af sæsonen, da han pådrog sig en potentielt alvorlig hofteskade mod Lions. WR Kenny Stills er ude i den kommende weekend og muligvis i endnu flere uger med en lyskeskade.

Desuden starter Brock Osweiler igen som quarterback, når Dolphins møder Texans i torsdagskampen, da Ryan Tannehill stadig er ude med en skulderskade. DE Charles Harris er ude.

5. Marshawn Lynch er blevet placeret på injured reserve med en maveskade. Han er dermed ude i mindst otte uger, så hans sæson og tid i Raiders kan være slut.

6. Texans er efter alt at dømme uden WR Keke Coutee i torsdagskampen mod Texans. Han døjer med en forstrækning i baglåret.

7. Vikings-forsvarsstjernen, cornerback Xavier Rhodes, blev assisteret fra banen i kampen mod Jets. Cheftræner Mike Zimmer fortæller, at Rhodes sandsynligvis har pådraget sig en kraftig ankelforstuvning. Hvor længe han forventes ude er stadig ukendt.

8. Colts-kicker Adam Vinatieri døjer med en lyskeskade, der kan holde ham ude i den kommende kamp mod Raiders og måske i længere tid. Holdet vil i hvert fald invitere kickere til prøvetræning i løbet af de næste dage. Vinatieri mangler blot fem point for at passere danske Morten Andersen som den mest scorende spiller i NFL’s historie.

9. Cowboys-guard Zack Martin spillede med et forstrukket ledbånd i knæet mod Redskins. Det er uvist, om skaden holder den offensive linjemand ude, når Dallas skal i kamp igen efter deres bye-week. TE Geoff Swaim har den samme type skade.

Cowboys håber ligeledes på, at Randy Gregory er klar til Titans-kampen om små uger. Gregory døjer med en knæskade.

10. Falcons må undvære G Brandon Fusco resten af sæsonen på grund af en ankelskade.

11. Eagles-pass rusher Derek Barnett skal opereres i skulderen og er færdig for sæsonen.

12. Bengals-receiver John Ross er ude i et par uger med en lyskeskade.

Artiklen opdateres…