Flere store profiler blev ramt af uheld i weekenden deriblandt Eagles’ Jay Ajayi. Her får du hele skadesoverblikket efter femte spillerunde.

Artiklen opdateres løbende…

1. Englænderen Jay Ajayi er ude resten af sæsonen, da han rev det forreste korsbånd over i sit ene knæ mod Vikings. Sørgeligt nyt Eagles’ startende runningback.

Læs mere om den alvorlige skade her

2. Leonard Fournette kommer også til at misse Jaguars’ kommende kamp mod Cowboys med en skade i baglåret.

3. Langt værre er det dog for en anden Jaguars-runningback. Corey Grant er færdig for sæsonen på grund af en fodskade.

4. Derudover er Jacksonvilles talentfulde tight end, Austin Seferin-Jenkins, blevet sat på injured reserve-listen, men han kan vende tilbage senere i sæsonen.

5. Chiefs-pass rusher Justin Houston pådrog sig en skade i baglåret mod Jaguars, der nok holder ham ude i et par uger. Han misser efter alt at dømme topkampen mod Patriots søndag.

6. Chiefs har også mistet G Laurent Duvernay-Tardif i længere tid. Han brækkede benet mod Jaguars, men det er muligt, han vender tilbage sidst på sæsonen.

7. Rams måtte se to af Goffs favoritvåben, Brandin Cooks og Cooper Kupp, udgå med hovedskader/hjernerystelser i sejren over Seahawks.

8. Colts er muligvis uden C/G Matt Slauson resten af sæsonen, da han er blevet sat på injured reserve-listen. CB Quincy Wilson træner med igen, men er i NFL’s protokol for hjernerystelser.

9. 49ers-runningback Matt Breida pådrog sig en ankelskade mod Cardinals, der heldigvis ikke er alvorlig. Der skulle ikke være tale om mere end en forstuvning.

10. Saquon Barkley er sluppet billigt, efter Giants-runningbacken slog sit knæ i slutningen af kampen mod Panthers. Han melder sig klar til torsdagskampen mod Eagles.

11. Texans-cornerback Kayvon Webster har fået en mindre skade i låret. Han vurderes som dag-til-dag.

12. Redskins måtte se tre vigtige angrebsspillere udgå eller blive skadet i mandagskampen mod Saints. RB Adrian Peterson (skulder), RB Chris Thompson (ribben) WR Paul Richardson (knæ). Peterson har forstrukket en muskel i skulderen, men forventes at spille med skaden.