Eagles har placeret Jay Ajayi på injured reserve efter han rev sit korsbånd over, hvilket slutter hans sæson og måske hans tid som Eagles spiller.

Der bliver ikke mere “Jay-Train” i Philadelphia denne sæson. Eagles har placeret deres stjerne running back på injured reserve efter han rev sit korsbånd over, og han kommer dermed ikke til at spille resten af sæsonen. Det mystiske er lidt, at ingen ved præcis hvornår skaden skete. Selv med et overrevet korsbånd ville Ajayi stadig på banen og løbe bolden mod Vikings, og han fuldførte da også kampen. Efterfølgende var han ikke engang nævnt i skades rapporten, men nu er det altså meldt officielt ud.

For Ajayi selv er det her virkelig en skidt situation. I år var hans sidste år på kontrakt med Eagles, og året han selv havde udtalt var fundamentalt for hans videre færd i NFL. Spørgsmålet er nemlig nu, om Eagles vil forlænge med ham.

Han blev ellers den running back med flest yards i sidste sæson hvor de hentede ham i en trade fra Miami, så det er bestemt ikke fordi produktionen ikke har været der. Særligt den aggressive måde Ajayi løber på har tilført Eagles rigtig god værdi og han var en vigtig del af deres gode sæson sidste år, hvor de vandt deres første Super Bowl.

Problemet er mere Jay Ajayi’s historik for skader. Det er nemlig nu anden gang at Ajayi river sit korsbånd over. Første gang det skete var tilbage i hans første år for Boise State College, og han haft yderligere problemer med knæet sidenda. En korsbåndsskade er en alvorlig skade der tager lang tid at komme sig over, og når man har revet det over to gange er det først rigtig slemt. Det vides dog ikke om det er det samme knæ som tilbage i College.

En af de ting som mange er begyndt at spekulere i er, om Eagles kunne være interesseret i at trade for Le’Veon Bell der måske er fri på markedet til næste sæson.