Antonio Brown besøger fodspecialist

0

Antonio Brown har endnu ikke trænet med sit nye hold, Oakland Raiders, på grund af problemer med fødderne. Der er ikke meget information ude, men hovedpersonen selv har delt et mindre appetitligt billede af sine fødder, der kan være en del af forklaringen.

Brown blev handlet fra Pittsburgh Steelers til Oakland Raiders i foråret efter at have tvunget sig vej væk fra holdet. I en bizar situation fik han presset holdet til at acceptere et bud fra Raiders, der dermed får glæden af den talentfulde receiver i de sidste år af karrieren.

Raiders startede training camp den 26. juli for veteraner og har meldte Brown sin ankomst på en noget spektakulær måde.

Men Brown har endnu ikke været på træningsbanen. Han blev noget overraskende placeret på NFI listen, som er forbeholdt for spillere, der har pådraget sig ikke-footballrelaterede skader. Han var dog ikke på listen længe, da han allerede den 28. juli fik grønt lys til at træne med igen.

Der er ikke meget information omkring Browns situation, men Brown delte selv et billede på Instagram, hvor hans fødder vises i en slem tilstand.

Brown har nu forladt Raiders training camp for at opsøge en specialist, men selvom billedet kunne indikere andet, så melder Adam Schefter om, at skaden ikke kommer til at holde Brown ude i længere tid.