Seahawks forlænger med John Schneider

0

Seahakws beholder deres Super Bowl-vindende GM i en god håndfuld år endnu.

Seattle Seahawks og John Schneider er blevet enige om en kontraktforlængelse, der strækker sig indtil 2031.

Schneider er en af de mest respekterede GMs i ligaen, og har gennem årene været god til at sammensætte slagkraftige mandskaber. Han var bl.a. manden bag Seahawks’ storhedstid med Legion of Boom og Super Bowl XLVIII triumfen. Dog har Seahawks kæmpet lidt med at finde melodien siden den store succes midt i 2010’erne.

I år har Schneider også stået bag et par overraskende valg, da man bl.a. sendte Geno Smith til Las Vegas og i stedet hev Sam Darnold ind på en stor kontrakt. Dog har Schneider strikket Darnolds kontrakt sammen sådan, at Seahawks sagtens kan skille sig hurtigt af med ham igen, hvis planen ikke lykkes.

Seahawks og Schneider hungrer efter succes og slutspilskampe. Holdet missede både slutspillet i 2023 og 24, hvorfor Schneider måske har følt sig presset til at lave et stort move på quarterbackpositionen. Om den nye strategi giver pote for Schneider må tiden vise. Der er dog ingen tvivl om, at han er en fremragende GM, der nu er på plads i Seattle resten af dette årti.