Quarterback Russell Wilson og Seattle Seahawks er blevet enige om en fireårig kontraktforlængelse, der går quarterbacken til den bedst betalte spiller i NFL.

I går (mandag den 15. april) havde Seahawks-quarterback Russell Wilson sat som deadline for en ny, kæmpe-kontrakt med klubben. Og Wilson kan klappe i hænderne over, at hans ultimatum har givet pote.

Russell Wilson bekræfter selv i en video på Twitter, at han har forlænget sin kontrakt med Seahawks.

ESPN og NFL Network skriver, at kontraktforlængelsen er af fire års varighed til 140 millioner dollar. Med en årlig hyre på 35 millioner dollar bliver Wilson den bedst betalte spiller i NFL med en årsløn, der overgår Aaron Rodgers nu tidligere pejlemærke på 33,5 millioner dollar.

Den nye aftale indeholder desuden en signing bonus på hele 65 millioner dollar, og samtidig er hele 107 millioner dollar garanterede penge. Desuden indeholer aftalen en såkaldt no-trade clause, hvilket gør, at Seattle ikke kan trade Wilson uden hans samtykke.

Samlet set er Wilson i Seattle på en femårig aftale til 157 millioner dollar, der udløber ved udgangen af 2023-sæsonen.

Russell Wilson har spillet for Seattle hele sin karrieren, siden klubben valgte ham i tredje runde af 2012-draften. Wilson har været en af ligaens bedste quarterbacks lige siden med en Super Bowl-triumf i blot hans anden sæson og seks udtagelser til Pro Bowl.

Han har kastet for 25.624 yards, 196 touchdowns og 63 interceptions i sin karriere. Derudover har han løbet for 3,651 yards og 16 touchdowns.