Malik McDowell blev valgt med det 35. valg i sidste års draft, men hans tid i NFL kan være ovre før den reelt begyndte. Den 21-årige defensive tackle spillede ikke i 2017 pga. en ulykke, og han forventes fritstillet inden længe.

Der var store forventninger til den talentfulde Malik McDowell, da han blev valgt som den 35. spiller i 2017-draften. Seahawks håbede, han kunne blive deres pass rushende defensive tackle, men McDowell får måske aldrig et NFL-snap under bæltet.

Sidste sommer var han involveret i en alvorlig ATV-ulykke og pådrog sig skader, der i første omgang udelukkede ham for 2017-sæsonen. Nu melder Ian Rapoport fra NFL Network, at hans skader er så alvorlige, at Seahawks’ læger ikke kommer til at sige god for hans tilbagevenden til banen.

Omfanget af hans skader har ikke været rapporteret i detaljer, men noget tyder på, at McDowell har pådraget sig skader til vitale organer. Yahoo-rapporter Charles Robinson indikerer at de skader inkludere skader på hjernen og øjnene. Om McDowell nogensinde kan vende tilbage til banen står nu hen i det uvisse, men Seattle virker ikke til at tro på en NFL-fremtid for den unge McDowell.