Den tidligere Broncos, Dolphins, og Bears wide receiver, Brandon Marshall, er i dag på besøg i det nordvestlige USA.

Brandon Marshall, der måtte se sidste sæson slutte alt for tidligt, skal nu se, om han kan slutte en 12 år lang personlig playofftørke i det våde Seattle, ifølge Jordan Ranaan.

https://twitter.com/JordanRaanan/status/994280558493667328

Marshall, der blev fritstillet af New York Giants pga. en skade tidligere i denne offseason, kan tilføje et stort og atletisk mål for Russell Wilson, der måtte se sit favorit redzonemål fra sidste sæson, Jimmy Graham, smutte til Green Bay. Her kan Marshall muligvis gå ind og tage en del af de 10 touchdowns, som Graham greb sidste år.

Marshall kan frem for alt tilføje lidt erfaring til en relativ tynd wide receivergruppe, der har mistet førnævnte Graham, samt Paul Richardson, der skrev under på en stor kontrakt med Washington Redskins, og ikke har meget dybde bag Doug Baldwin og Tyler Lockette.

Men det hele afhænger højst sandsynligt af Marshalls fysiske tilstand, men det vil være en fin tilføjelse med så tyndt et wide receivermarked.