Seattle Seahawks hentede i foråret Brandon Browner tilbage til holdet efter to års fravær. Her forsøgte de at omskole Browner til safety fra sin cornerback-position. Det projekt er nu afsluttet, uden succes.

Pete Carroll og resten af Seahawks’ ledelse har nemlig i dag valgt at fritstille Browner, som nu igen skal på jagt efter en kontrakt. Det selvom Browner i foråret underskrev en et årig aftale med Seahawks, hvor han altså vendte tilbage efter to sæsoner væk fra holdet – et år hos New England Patriots, og senest et år hos New Orleans Saints.

Den 31 årige defensive back skuffede fælt i sidste sæson hos Saints, hvor han af den anderkendte side ProFootballFocus.com, blev rangeret som den absolut dårligste cornerback i hele ligaen.

Det vides endnu ikke om Browner ønsker at fortsætte sin fremtid som safety, eller om han nu vil vende tilbage til trygge omgivelser som cornerback hos hans kommende hold.