Forventet startopstilling

QB: Kirk Cousins

RB: Dalvin Cook

RB: Alexander Mattison

FB: C.J Ham

WR: Adam Thielen

WR: Justin Jefferson

WR: Dede Westbrook

TE: Irv Smith Jr. / Tyler Conklin

LT: Christian Darrisaw (R) / Rashod Hill

LG: Ezra Cleveland

C: Garrett Bradbury

RG: Oli Udoh

RT: Brian O’Neill 

Offensiven er potent. For første gang i lang tid kan man tillade sig at have positive forventninger til den offensive linje. Oli Udohs transformation fra tackle til guard, og ja, bare fra bænkspiller til starter, er klart den mest overraskende ting, og nok også et af de største spørgsmålstegn gående ind til sæsonen, men en solid training camp sikrede ham jobbet ret overbevisende. Christian Darrisaws helbred kommer til at spille en stor rolle for linjens succes, og det bliver altafgørende, at han bliver klar så hurtigt som muligt, så Rashod Hill ikke skal have for mange snaps.

Dalvin Cook, Adam Thielen og Justin Jefferson er sikre startere, og med tilføjelsen af Dede Westbrook, kan Vikings’ søgen efter en habil tredje receiver endelige være løst. Tight end Kyle Rudolph er væk, og det betyder at Irv Smith Jr. kommer til at starte. Han træder derfor helt automatisk ind i en større rolle i år, der bliver meget spændende at følge. Men jeg tror også på, at vi kan forvente at se involvering fra flere spillere, også blandt dem der ikke forventes at starte. Wide receiver K.J Osborn, der går ind i sit andet år i NFL, imponerede i training camp, guard Wyatt Davis har vist potentiale, og så tror jeg, at man kan forvente at de to rookies wide receiver Ihmir Smith-Marsette og runningback Kene Nwangwu, begge godt kunne få deres momenter i løbet af sæsonen. 

Forsvar: (R) markerer rookies

EDGE: Danielle Hunter

DT: Dalvin Tomlinson

DT: Michael Pierce

EDGE: Everson Griffin / D.J Wonnum / Stephen Weatherly

LB: Anthony Barr / Troy Dye

LB: Eric Kendricks

LB: Nick Vigil / Troy Dye

CB: Patrick Peterson

CB: Cameron Dantzler / Kris Boyd

CB: Breshaud Breeland

S: Harrison Smith

S: Xavier Woods

Forsvaret er som forvandlet. Den defensive linje har fået noget af en overhaling, og den tidligere unge og ustabile secondary har fået tilføjet erfaring og stabilitet på et niveau eller to over sidste år. 

På den defensive linje vender Danielle Hunter tilbage for at bringe noget længe ventet pass rush, og kombinationen af Michael Pierce og Dalvin Tomlinson kommer til at danne en stor og stærk mur i midten af kæden. Konkurrencen om at blive den sidste edge spiller var længe en åben kamp mellem D.J Wonnum og Stephen Weatherly, men Vikings valgte i sidste ende at tilføje den gamle veteran Everson Griffin til holdkortet. Det kan godt ende med rotation af de tre spillere modsat Hunter indtil en af dem rammer den bedste form. I midten af forsvaret er Eric Kendricks blandt ligaens bedste på sin position, og der er generelt en bedre dybde på flere positioner.  

I secondary’en er Patrick Peterson kommet til, og Vikings skal håbe at han kan bringe andet end bare lederskab til bagkæden. Breashaud Breeland er kommet til fra Kansas City Chiefs, og Cameron Dantzler går et potentielt stort år i møde. Harrison Smith er stadigvæk en force, og hans nye makker Xavier Woods er kun blevet rost siden han kom til fra Dallas Cowboys. 

Special Teams:
K: Greg Jospeh

P: Britton Colquitt

KR: Ameer Abdullah / Kene Nwangwu

PR: Ameer Abdullah / Ihmir Smith-Marsette