Kan holdet samle sig igen?

Med en forvandling af forsvaret og et stort set intakt angreb, er der i år gode chancer for at Vikings kan kæmpe med når det kommer til slutspillet.

Hvis der er én ting som Mike Zimmer ikke vil have siddende på sig, så er det, at hans hold ikke eksekverer på forsvaret. Der har derfor været talt med store ord siden sæsonen sluttede sidste år, og kigger man ned over holdet i dag, så er der i den grad også potentiale for, at vi kan se et forvandlet og potent forsvar uge efter uge. 

Med tilføjelsen af Dalvin Tomlinson, og den længe ventede debut til Michael Pierce, kan vi forvente at se en ny type forsvar fra Zimmer. Et forsvar der nok har skævet en del til både New York Giants og Patrick Graham, men også til den måde som Brandon Staley kørte sit forsvar på i Los Angeles Rams. Vikings havde, af flere årsager, enorme problemer med at stoppe løbet sidste år, men en afgørende grund var at Shamar Stephen simpelthen ikke var god nok. Derfor var man nødt til at bringe en safety, typisk Anthony Harris, ned til linjen for hjælpe til og lukker huller. Den opgave blev ikke løst godt, og derfor har jeg store forventninger til Tomlinson og Pierce.

Det er nemlig netop det de to spillere skal lave om på. Min forventning vil være, at vi kommer til at se de to spillere få ansvaret for at stoppe løbet, så man kan sende en ekstra mand i pass coverage. Så man altså tilføjer hjælp mod kastet, og ikke ender med at skulle undvære en spiller som vi så sidste år. Ideen med at sætte to nose tackles sammen i et par på linjen har Graham haft fin succes med i Giants, og i år har Vikings endelig talent nok til at gøre det samme. Lykkedes det, så kan vi se et forsvar med langt mere overskud og langt mere stabile produktioner uge efter uge. 

På angrebet har Klint Kubiak i år overtaget angrebet fra sin far, og der er grund til at tro, at de gode takter vi så sidste, også kan fortsætte i år. Faktisk, kan de måske endda blive bedre, for lykkedes det for rookie tackle Christian Darrisaw at blive klar til sæsonen i år, og kan man få bare middelmådigt spil ud af Oli Udoh på guard positionen, så kan vi kigge på en af de bedre offensive linjer holdet længe har kunnet stille.

Sker det, så er holdet sprængfyldt med spilskabere, der kan sætte point på tavlen kamp efter kamp.  

Næste side: Fremtiden er i dag