Las Vegas Raiders: LaMarcus Joyner, CB/S
Der er faktisk et par spillere, man kunne pege på her, da spillere som Kolton Miller, Tyrell Williams og Maxx Crosby kan virke en kende overvurderede. Prisen går dog til Lamarcus Joyner, som er en af Raiders’ bedst betalte, men slet ikke spiller sådan. Joyner havde en fænomenal sæson for et par år siden som free safety, men foruden den ene sæson har han ikke imponeret meget i NFL. Hos Raiders har han skuffet fælt som slotcorner, og med en stor årsløn ligner han en spiller, som er både overbetalt og overvurderet. – Victor Risager

Los Angeles Chargers: Hunter Henry, TE
Henry er den evige gennembrudskandidat, som alle tror endelig vil slå igennem, men som hvert år døjer med skader og ender med 400-600 receiving yards og et-cifret antal touchdowns. Som med tight end-kollegaen Tyler Eifert er talentet tydeligt, når han er på banen, men de mange skader gør ham til et upålideligt offensivt våben. Klubbens nye quarterback Tyrod Taylor havde en forkærlighed for tight ends, da han startede for Buffalo Bills, så Henry for endnu engang chancen for at bryde igennem i 2020. Spørgsmålet er, om det endelig vil lykkedes. – Nikolaj Sattrup

Læs Også: Alle holds mest betydningsfulde tilgang

Los Angeles Rams: Jalen Ramsey, CB
Jalen Ramsey er en god cornerback, der på sine bedste dage er han blandt de absolut bedste i NFL. Derfor smed Rams to førsterundevalg til Jacksonville for en spiller, der skulle tage dem det sidste nøk og føre dem til Super Bowl-sejr. Det skete ikke, faktisk havde Ramsey i fjor sin dårligste sæson som professionel, og så må man godt kaldes overvurderet. Cornerbacken var sublim sine første tre år i NFL, hvor quarterbacks blot completede under 55% af kast i forsvarsspillerens retning, i 2019 var det tal 67%, derudover fik han generelt ikke hænderne på så mange bolde som tidligere. Jeg forventer, at Ramsey nok skal få fokus tilbage og blive en dominerende forsvarsspiller, men baseret på spillet sidste år, så hører han ikke helt til blandt eliten. – Jacob Graversen

Miami Dolphins: DeVante Parker, WR
DeVante Parker bliver forudset en profileret rolle i Miami Dolphins’ genopstandelse som en fast slutspilskandidat. Spørgsmålet er blot, om Parker har den fornødne kvalitet og stabilitet til at blive Tua Tagovailoas tro følgesvend? Foreløbigt har DeVante Parker fået spoleret størstedelen af sin karriere i NFL af småskader, ustabilt spil og – ret skal være ret – svære arbejdsvilkår med skiftende quarterbacks og trænere. I fjor fik Parker så sit længe ventede gennembrud med 1.202 yards og ni touchdowns. Det var dog første gang i fem sæsoner, at han passerede 750 yards og greb flere end fire touchdowns. Derudover var det også første gang, at han holdt sig skadesfri i en hel sæson. Det bliver spændende at se, om Parker kan bygge videre på sidste års præstationer – men indtil videre er det urimeligt at forvente den fornødne kvalitet og stabilitet af ham. Han er kort sagt overvurderet i forhold til det enorme forventningspres, der nu hersker i Miami.- Nicholas Jørgensen

Minnesota Vikings: Kyle Rudolph, TE
Vidste du at Kyle Rudolph spillede basket i college? Hvis du bare har set 10 minutter af en Vikings kamp, så har du nok hørt denne floskel flere gange. Og det er da også potentialet i hans fysiske rammer, der har være med til at forme hans karriere. Problemet er bare, at det potentiale aldrig rigtigt er blevet forløst på et superstjerne niveau. For på trods af, at han har haft gode sæsoner, så mangler der altså konsekvent produktion på et noget højrere niveau, før at han kan blande sig i toppen af NFL’s bedste tight ends. Indrømmet, det her valg gør nok lidt ondt på de mest hardcore Vikings’ fans, specielt efter hans touchdown mod Saints sidste år, men det rykker ikke ved at den 31-årige Kyle Rudolph var (indtil Travis Kelces og George Kittles nye kontrakter) betalt som den fjerde bedste tight end i NFL. Det er for meget.- Marc Skafte

New England Patriots: Jarrett Stidham, QB
Selvom Stidham var et fjerderundevalg i 2019 og bestemt ikke imponerede, da han kortvarigt fik chancen i sidste sæson og kastede et pick-six, så har hypen om ham taget til i løbet af offseason. I visse medier skulle man næsten tro, at Patriots havde den næste Jimmy Garoppolo stående klar til at tage over efter Tom Brady. Selv nu hvor Cam Newton er kommet til holdet, har bl.a. den tidligere general manager Michael Lombardi udtalt, at det ikke er sikkert, at Newton vinder jobbet, og at klubben virkelig kan lide Stidham. Jeg tror dog ingenlunde, at en veteran som Cam Newton får problemer med at sikre sig starterjobbet fra Stidham. Stidham er et spændende talent, men der er langt fra backup til effektiv starter. – Nikolaj Sattrup

New Orleans Saints: Taysom Hill, QB/Alt-mulig-mand
Ni touchdowns og 705 yards. Det er alt, schweitzerkniven Taysom Hill har præsteret i sin karriere. Hill er en spændende spiller, men hans produktion er minimal. Da Brees var rygtet pensionsklar denne off-season, blev Hill flere steder nævn som et bud på hans afløser, og har også selv ytret ønske om at blive startende QB. Og begge på trods af, at Hill i sin karriere har kastet 119 yards og nul touchdowns. – Jonas Pedersen

New York Giants: Kevin Zeitler, G
Jeg må være ærlig og sige, at jeg ganske enkelt ikke forstår, hvorfor Giants valgte at bruge draftkapital på at hente Leonard Williams og derefter franchise tagge ham til 16 millioner dollar for 2020-sæsonen. Williams var et førsterundevalg i 2015 og havde en lovende start på karrieren, men siden er det gået nedad bakke. I 2019 viste den nu 26-årige spiller slet ikke noget, der gør ham fortjent til 16 millioner dollar i 2020 – eller endda det halve. Han er ganske overvurderet. Nate Solder ville også være nævnt, hvis ikke han have valgt at sidde den kommende sæson over. – Victor Risager

New York Jets: George Fant, OT
Man kunne vælge næsten en hel håndfuld spillere på Jets’ angreb, men George Fant skiller sig alligevel ud for mig. Jets betaler i år næsten 10 millioner dollar for at have Fant som startende højre tackle, og det forbløffer mig. Fant har ikke kunne spille sig på den offensive linje i Seattle, som ellers er ganske ringe. Og når han har fået chancen i tilfælde af skader, har han langt fra imponeret. Sidste år var han baseret på sine fire starter en af ligaens 10 mindst effektive tackles i pass protection, og kampen mod Browns skøjtede han rundt overfor Myles Garrett. Jeg tror ingenlunde, at han er en holdbar løsning for Jets.- Teis Joranger

Philadelphia Eagles: Alshon Jeffery, WR
Alshon Jeffery, der for alvor brød igennem hos Bears tilbage i 2013 og 2014, kan ikke længere siges at leve op til sin status som WR1 hos Eagles. I Super Bowl-sæsonen tilkæmpede Jeffery sig 789 yards i 16 kampe og skrev en ny kontrakt på fire år og $52 mil. Det er en alt for stor kontrakt til en receiver, der ikke har haft en 1000-yardsæson siden 2014. Derudover har Jeffery døjet en del med skader bl.a. en alvorlig fodskade i 2019, hvor han greb bolde for mindre end 500 yards. I øjeblikket er det stadig tvivlsomt, hvilken rolle den 30-årige receiver kommer til at spille for Eagles i 2020.- Mikkel Nielsen

Pittsburgh Steelers: Bud Dupree, EDGE
Jeg er benhård her. Bud Dupree havde uden tvivl sin klart bedste sæson i 2019, og han har bestemt udviklet sig en del de sidste par år. Han er blevet en rigtig dygtig spiller mod løbet, og som pass rusher bidrager han også modsat tidligere år. Sidste år nåede han flotte 13 sacks (hvis man tæller halve sacks som hele), og det er et strålende tal. Når man dog graver lidt dybere, så finder man dog, at ni af disse 13 var “clean up”-sacks, hvor Dupree mest af alt lukrerede på andres første pres eller god opdækning. Jeg tror, Dupree får meget svært ved at gentage de 13 sacks fra 2019, og jeg anser ham mere som en spiller, der hører til i 6-10 sacks området. Det er også ganske fint, men man bare ikke tage fejl af, at han klart er den, der drager størst fordel af T.J. Watt, Cameron Heyward og Stephon Tuitts tårnhøje niveau.- Teis Joranger

Læs også: Sæsonoptakt: Er Big Ben stadig god nok?

San Francisco 49ers: Kwon Alexander, LB
49ers betalte mange penge for at tilknytte den tidligere Buccaneers-linebacker, og selv om det er svært at bedømme ham på en skadesplaget første sæson i klubben, så var det ikke altid lige kønt. Alexander har altid haft problemer med missede tacklinger, og den grimme tendens viste sig i fjor. Skader har været lige så stor en del af karrieren som de missede tacklinger, og desværre for 49ers og forsvarsspilleren var 2019 en kombination af de to elementer. Den nu 26-årige forsvarsspiller spillede de første otte kampe inden skader tvang ham på sidelinjen inden han kunne spille et begrænset antal snaps i alle tre slutspilskampe. Med en årsløn på mere end 12 millioner dollars de næste to år, så er det opskriften på overvurderet- Jacob Graversen

Seattle Seahawks: Jarran Reed, DT
Baseret på det spil, han leverede i sin karantæneramte 2019-sæson, og den kontraktforlængelse, han fik i offseason, så er den store defensive tackle nok Seattles mest overvurderede spiller for nuværende. Reed blev valgt i anden runde og har sådan set leveret fint spil det meste af karrieren, men højdepunktet var den fremragende 2018-sæson. Det kunne han ikke følge op på i fjor, hvor han lignede en mand, der var ude af form og slet ikke leverede lige så mange spil som tidligere i karrieren. Med en årsløn på mere end 10 millioner dollars de næste to år, skal det forbedres.. – Jacob Graversen

Tampa Bay Buccaneers: Ndamukong Suh, DT
Buccaneers har et rimeligt komplet hold, så det var ikke helt let at finde en spiller. Gode gamle Ndamukong Suh er stadig en fin spiller, men han hører ikke til blandt de bedste defensive tackles, som han stadig nævnes iblandt. Han er blevet langsommere, mindre eksplosiv og er slet ikke den force, som vi oplevede for fem år siden. Suhs ry holder ved, mens hans niveau er dalende, og Vita Vea var en bedre defensive tackle end Suh sidste år – Alexander Paaske

Tennessee Titans: Rashaan Evans, LB
Det er let at være glad for Rashaan Evans, da han spiller utroligt fysisk og generelt er ret habil mod løbet. Mange har dog allerede kronet ham til en decideret god linebacker, og det er jeg ikke enig i på nuværende tidspunkt. Evans er ikke ret dygtig i opdækningen, synes jeg, og han har også en tendens til at være overaggressiv i sit spil og sine vinkler. Det er altid fedt med en fysisk run stopper, men i nutidens NFL, skal man kunne mere, hvis man skal kaldes en top-linebacker og være et førsterundevalg værd.– Teis Joranger

Læs også: Sæsonoptakt: Kan Titans replikere 2019-opskriften?

Washington Football Team: Kendall Fuller, CB
Kendall Fuller har utvivlsomt det fysiske talent til at blive en solid starter i NFL. Derfor er Fullers manglende produktion og stabilitet også særligt beskæmmende. I 2019 leverede han kun 49 tacklinger og nul interceptions, mens han blot slog to bolde ned. Alligevel har hovedstadsklubben fra D.C. langet en fireårig aftale til værdi af cirka 250 mio. danske kroner efter den 25-årige cornerback. Måske blev Washington-ledelsen forblændet af Fullers enkeltvise glimt af kvalitet i Kansas City Chiefs’ Super Bowl-triumf, hvor han greb en interception i kampens døende sekunder – da kampen reelt set var afgjort? Den pågældende præstation kan ikke skygge for Fullers manglende stabilitet, hvorfor han nu, i min bog, er både overvurderet og overbetalt. – Nicholas Jørgensen