Sæsonoptakt 2021: Derfor vinder dit hold

0

Las Vegas Raiders: Derek Carr løfter sit niveau yderligere
Hvis Raiders skal gøre sig forhåbninger om at komme langt i den kommende sæson, så kræver det en mandfolkeindsats fra Derek Carr. I fjor spillede han sin muligvis bedste sæson, og han var sublim i to opgør mod Chiefs, hvoraf han og Raiders vandt den ene. Gruden og Carr er et studie i angrebspræcision, men når quarterbacken også er begyndt at tage chancer og tilføje et dybt kastespil til sit arsenal, så løfter det forventningerne. Våbnene omkring Carr er vel i realiteten blev bedre i år med tilføjelsen af Kenyan Drake og John Brown, så hvis man også får mere produktion fra Henry Ruggs, så kan kasteangrebet måske rykke yderligere et par placeringer frem i effektivitetskategorien. Det bør kunne mærkes på antallet af sejre. – Jacob Graversen

Los Angeles Chargers: Justin Herbert bliver en topquarterback
Justin Herbert er den ægte vare. Chargers-quarterbacken bygger videre på sin eminente rookie-sæson og etablerer sig som en af ligaens fem bedste quarterbacks. Med sin voldsomt stærke arm, præcision, intellekt og atletiske evner – plus et års erfaring i bagagen – er Herbert meget svær at stoppe. Foran sig har han en forbedret offensiv linje, der giver ham bedre beskyttelse og mere tid i lommen, og som supplerer ham med et solidt løbespil med Austin Ekeler i spidsen. Keenan Allen er med sine skarpe ruter super pålidelige som altid, mens Mike Williams endelig viser det talent, som mange har sukket efter. Når Brandon Staley så samtidig får sat skik på forsvaret, bliver Chargers giftige– Alexander Paaske

Los Angeles Rams: Sean McVay har fundet sin quarterback
Det er ikke raketvidenskab, NFL er en quarterback-drevet liga og Rams har fået en signifikant opgradering på den position. Stafford behøver ikke samme struktur som Goff havde behov for, og jeg tror, han kan genoplive det dybe kastespil, som har været nærmest ikke-eksisterende i Los Angeles de sidste par år. Om Stafford kan holde sig rask er et andet spørgsmål, men angrebet omkring ham er godt nok til, at han kan levere en af karrierens bedste sæsoner. Sker det, så vinder Rams en masse kampe – Jacob Graversen

Læs også: Alle holds mest betydningsfulde tilgang

Miami Dolphins: Tua bryder igennem
Efter en række fordelagtige trades, har Dolphins de seneste år drafts været lidt af en buffet for dem. Skulle en serie af disse spillere, vigtigst af alle Tua, vise sig at indfri de forventninger, man havde til dem, da man draftede dem, kan Dolphins blive et meget farligt hold. Det betyder, de råder over en lang række unge spillere med stort potentiale. Sidste år var Dolphin-forsvaret et af NFL’s bedste, og med et par forstærkninger og nye to tidlige valg, Jevon Holland og Jaelen Phillips, er der grund til at tro, at enheden kan præstere endnu bedre i år. Forsvarets holdbarhed og styrke vil ydeligere forstærkes, hvis angrebet, modsat sidste år, formår at rykke bolden mere kontinuerligt. Skulle en serie af de spillere, vigtigst af alle Tua gå i symbiose med nogle prominete veteraner, og vise sig at indfri de forventninger, man havde til dem, da man draftede dem, kan Dolphins blive et meget farligt hold. – Jonas Pedersen

Minnesota Vikings: Forsvaret vender tilbage til niveau
Med udganspunkt i sidste sæson så var Minnesota Vikings og cheftræner Mike Zimmer i en noget uvant situation. Angrebet prodcuedere blandt de bedste, mens at forsvaret i store dele af sæsonen, trak det samlede hold så langt ned i niveau, at det blev utroligt svært at skabe store resultater. Angrebet har i år igen et potentiale til at kunne levere på et højt niveau, men for at det rigitgt skal rykke noget, så skal forsvaret genfinde noget af den dominans vi tidligere har set. Men det er der også muligheder for at de kan. Flere nøglespillere vender tilbage fra skader, flere af de unge spillere har fået mere erfaring, også er der tilføjet rutinerede kræfter til netop at hjælpe nogle af de unge spillere, der sidste år havde problemer. Hvis Vikings’ forsvar kan lykkes med at genfinde den gnist vi tidligere har set dem have, så vil vi opleve et hold, der kan vinde en kamp på begge sider af bolden, og det er svært at stoppe.- Marc Skafte

New England Patriots: Mac Jones er ALT, hvad Patriots har drømt om
Rookie-quarterbacken brillerer med strålende timing og præcision i sin kast kombineret med en ro, der er en NFL-veteran værdig. Jones fordeler bolden effektivt til Jakobi Meyers og Nelson Agholor, der udgør en solid receiver-duo, mens Jonnu Smith og Hunter Henry begge bliver en stor del af kasteangrebet. Samtidig buldrer New Englands løbeangreb derudad bag en af ligaens bedste offensive linjer. Det gør angrebet meget svært at stoppe og blandt de 10 bedste i ligaen. Defensivt har Patriots både coachingen og dybden til at blive et top-forsvar. Den defensive linje er solid med god bredde, linebacker-gruppen med Matt Judon, Dont’a Hightower og Kyle Van Noy bliver fremragende grundet deres erfaring, power og ikke mindst alsidighed. Og den defensive backfield er igen blandt ligaens bedste anført af tilbagevendte Stephon Gilmore. Et godt angreb kombineret med et top 5 forsvar gør New England til en seriøs Super Bowl-bejler. – Alexander Paaske

New Orleans Saints: Jameis Winston er en stjerne
Der er nok ikke mange NFL-fans, der mener at Jameis Winston, er en af de bedste quarterbacks i ligaen. De fleste kan huske hans sidste sæson hos Tamba Bay Buccaneers, hvor han kastede over 30 interceptions. Jameis Winston har dog vist små glimt af eminent quarterback-spil. Det var ikke for sjov, at han blev draftet 1# overall tilbage i 2015. Det var fordi han både havde armen og talentet til at have succes i NFL. Jeg tror Sean Payton vil prøve at få Jameis Winston til at være en sikker og præcis quarterback, men hvis han kan kombinere det med den gunslinger-mentalitet han tidligere har haft, og rent faktisk ramme sine receivere, så er jeg ikke i tvivl om, at Sean Payton nok skal få noget vildt ud af dette Saints offense. – Teis Joranger

New York Giants: Daniel Jones etablerer sig med sine nye forbedrede våben
Nogle ting skal falde i hak, før Giants kan vinde mange kampe. Daniel Jones ligner pludselig en lidt forbedret af den version, man så i 2019; Saquon Barkley og Kenny Golladay og kompagni på angrebet har store sæsoner; den offensive linje er mod forventning udmærket; og forsvaret med blandt andre Leonard Williams fortsætter med at være velspillende. Det er langt fra udelukket, men de største spørgsmålstegn er nok den offensive linje og Daniel Jones. – Victor Risager

New York Jets: Angrebet forløses allerede i år
Zach Wilson er en ubekendt, men det kan også være en god ting. Han kan overraske og hurtigt mestre et angreb, der ikke er uden talent. Elijah Moore og Corey Davis er et par fine receivers, mens Mekhi Becton og Vera-tucker er et solidt fundament for den offensive linje. Hvis Robert Saleh samtidig kan få forsvaret til at spille andet end forfærdeligt, kan Jets overraske positivt den kommende sæson. – Nikolaj Sattrup

Philadelphia Eagles: Ingen skader og eliteniveau i skyttegravene
Den offensive linje var smadret af skader i 2020, hvor kun Kelce var et sikkert kort. I denne sæson er Lane Johnson og Brandon Brooks igen ved fuld styrke, og Andre Dillard viser sig som det førsterundevalg han blev draftet som for to år siden. Det giver Hurts masser af tid i lommen hele sæsonen, hvor han beviser sig som Eagles’ franchise qb. Derudover holder den defensive samme niveau som i 2020, hvor de sluttede med tredje flest sacks i ligaen. Josh Sweat tager et skridt op i sin udvikling, og viser sig at være en af ligaens bedste spillere til at få quarterbacken i græsset. – Mikkel Nielsen

Pittsburgh Steelers: Matt Canadas angreb bliver en succes
Forsvaret bør være fint for Steelers, men den store usikkerhed er angrebet. Hvis Steelers vinder mange kampe i år, sker det, fordi Matt Canadas angreb rammer helt nye niveauer af kreativitet og uforudsigelighed sammenlignet med tidligere år. Det gode nye system vil samtidig formå at skjule usikkerhederne på den offensive linje og iscenesætte de glimrende receiver, som Steelers har på angrebet – Teis Joranger

San Francisco 49ers: Kyle Shanahan ved, hvad han laver
Selv om der er mange ting, ved 49ers der ser en smule usikre ud på vej ind til sæsonen, så tror jeg i sidste ende det er ret simpelt, jeg stoler på, at Kyle Shanahan ved, hvad han laver. Angrebet var noget amputeret i fjor med stor udskiftning på vigtige pladser, men i år har holdet opgraderet den offensive linje, fået spillerne raske og uanset om det er Garappolo eller Lance, der er quarterback, så tror jeg deres cheftræner får det bedste ud af dem. Det er lidt den anden side af medaljen i forhold til det, jeg skrev i hvorfor taber dit hold, men der skal ikke meget til før nederlag vendes til sejr i NFL. – Jacob Graversen

Læs også: Hvem er bedst i NFC West?

Seattle Seahawks: Forsvaret og angrebet peaker på samme tid
Er det lidt en faliterklæring at sige, at for at få succes, så skal holdet spille godt på angrebet og forsvaret på samme tid? Ja. Gør jeg det alligevel? Ja. Seahawks spillede i sidste sæson fremragende angrebsfootball og fremragende forsvarsfootball, bare aldrig på samme tid. Holdet har på mange af de vigtigste positioner nogle af ligaens bedste spillere, se bare på Wilson, Wagner og Metcalf. Spillere som Duane Brown, Jamal Adams og Carlos Dunlap er også med til at gøre en forskel ret ofte. Hvis holdet kan finde ud af, at spille god football over hele linjen på samme tid, så kan de blive svære at stoppe. – Jacob Graversen

Tampa Bay Buccaneers: Truppen er komplet
Dér, hvor Tampa Bay Buccaneers skiller sig ud i forhold til sine mesterskabskonkurrenter, er i truppens bredde og komplethed. Truppen er velbesat på stort set samtlige positioner – såvel starter som førstereserve. Kombineret med det faktum, at Jason Licht lykkedes med at bringe samtlige 22 startere tilbage til endnu en tørn gør, at spillerne allerede er inde i de offensive og defensive strategier. Vi må altså forvente, at holdet fortsætter de positive takter fra primo december 2020, hvorfra man scorede 33,9 point i gennemsnit. – Nicholas Jørgensen

Tennessee Titans: Forsvaret bliver meget stærkere
Titans’ forsvar var blandt NFL’s ringeste i 2020, og derfor har holdet haft gang i nogle store udskiftninger. Ud er røget hele cornerback-gruppen, og der er blevet investeret både i free agency og et valg i draftens første runde. Det viser sig i 2021, og kombineret med et bedre pass rush med tilgange som Bud Dupree og Denico Autry, så bliver Titans’ forsvar af en helt anden kaliber end i 2020. Det vil komplementere angrebet meget bedre, så Henry og kompagni kan buldre derudaf, som de helst vil.– Teis Joranger

Washington Football Team: Den defensive linje bliver ved med at imponere
Chase Young og Co. fortsætter deres uhyggelige dominans på den defensive linje i 2021. I denne sæson træder Montez Sweat for alvor i karakter og i samarbejde med Young kæmper de to sig op i nærheden af sack rekorden i 2021. Derudover viser William Jackson III også sig at være den helt rigtige investering for WFT. Han lukker konstant ned for modstanderens bedste våben, mens den defensive linje opsluger quarterbacken. Grunden til at Washington vinder i 2021 er simpelthen, at deres forsvar bliver et af de allerbedste i ligaen. – Mikkel Nielsen