Saints-receiver Michael Thomas har slået rekorden for flest grebne bolde i en NFL-sæson. Med sit 11. catch i kampen mod Titans gik Thomas forbi Marvin Harrison, da det Thomas’ 144. af slagsen i indeværende kampagne.

Michael Thomas har i 16. spillerunde af 2019-sæsonen skrevet sig ind i NFL’s historiebøger. Saints-superstjernen gik med sit 11. catch i opgøret forbi Colts-legenden Marvin Harrison for flest grebne bolde i en NFL-sæson.

Thomas satte Titans-cornerback Logan Ryan fuldstændig til vægs med et lækkert move, og så kunne han let hive sin 144. catch ind i denne sæson. Helt enestående præstation af Saints-receiveren, da endda har sat rekorden i blot 15 kampe.

Michael Thomas’ ‘rekord-catch’ blev i første omgang dømt som et touchdown, men efter at situationen blev set igennem, blev han kaldt kort af endzone. Men kort efter fik Thomas sit touchdown fra Drew Brees, og han udbyggede dermed sin rekord til 145 grebne bolde.

Saints vandt kampen i Tennessee med 38-28 og er derfor rigtig godt stillet i forhold til at sikre en bye-week i slutspillet.