NFL offentliggjorde i nat årets Pro Bowl-hold, og med den annoncering er der altid utilfredse fans, der mener, at deres favoritspillere er blevet overset. I nogle tilfælde er det sandt, og her er 20 ændringer, vi ville lave til Pro Bowl-holdene.
Selvom Pro Bowl-kampen i sig selv er ligegyldig (og i år aflyst), så er det ikke uvæsentligt for spillerne at blive valgt til Pro Bowl. Derfor bliver holdene også diskuteret ivrigt i dagene efter annonceringen af de valgte spillere.
Mange spillere er Pro Bowl-værdige, og derfor vil mange også føle, at en eller flere spillere er blevet overset på uretfærdig vis. Her giver Gul Kluds Teis Joranger et bud på 20 udskiftninger, der havde gjort Pro Bowl-holdene mere retvisende. Se her, hvem der blev valgt til holdene i første omgang
1) Josh Jacobs ud – James Robinson ind
Josh Jacobs er en fin spiller, men James Robinson er kommet ind som undrafted free agent har imponeret voldsomt. Han har flere løbeyards, flere kasteyards, har brudt flere tacklinger og alt dette er sket på et markant dårligere hold, hvor kastespillet sjældent har kunne tage fokus fra Robinson.
2) Eric Fisher ud – Garrett Bolles ind
Det var en hård start på Garrett Bolles’ karriere, men Mike Munchak har i den grad for udviklet Bolles. I år har Bolles været strålende på alle måder og haft en top 5 sæson på tackle. Derfor burde han også have været valgt over Eric Fisher, der har spillet en solid sæson, men stadig lige halter lidt efter toppen i AFC. Isaiah Wynn over Orlando Brown havde også kunne forsvares, men den er tæt, så den vælger jeg ikke at røre ved.
3) David DeCastro ud – Wyatt Teller ind
David DeCastro er en fin spiller, men han er ikke lige så dominerende, som han var for nogle år tilbage. Derimod har Wyatt Teller været en åbenbaring for Browns. Teller og Bitonio har været ligaens bedste guard-duo og fortjener begge at blive valgt.
4 og 5) Maurkice Pouncey og Ryan Kelly ud – Rodney Hudson og Ben Jones ind
Maurkice Pouncey hører ikke hjemme i Pro Bowl længere. Det har ikke været nogen særlig stærk sæson fra hans side. Kelly har været bedre som sæsonen er skredet frem, men jeg mener, flere andre har været bedre. De to, jeg ville vælge i stedet, er Rodney Hudson fra Raiders, der er ligaens bedste center i pass protection, synes jeg, og Ben Jones fra Titans. Sidstnævnte er en nøglefigur i midten af Titans’ linje.
6) Frank Clark ud – J.J. Watt eller Jerry Hughes ind
DE er ikke stærkt besat i AFC i år, men Frank Clark fortjener på ingen måde at være med. Clark rangerer uden for top 60 blandt EDGE-rushere i pass rush-produktivitet, og han har også været dårlig mod løbet. Alternativerne er ikke åbenlyse, men J.J. Watt er stadig en bundsolid spiller, der i det mindste har har været dominerende mod løbet, mens Jerry Hughes stadig producerer godt som pass rusher. Hughes ligger lige nu 7. bedst placeret i pass rush-produktivitet i ligaen.
7) Calais Campbell ud – DeForest Buckner ind
Det er utroligt forbløffende, at DeForest Buckner ikke er valgt ind. Han har været fantastisk hos Colts, og Campbell har været anderledes gennemsnitlig. Nok et klassisk eksempel på en erfaren spiller, som alle kender, der drager fordel af sit navn.
8) Tremaine Edmunds ud – Myles Jack ind
Ligesom med Frank Clark er mulighederne ikke fantastiske, men Tremaine Edmunds havde store problemer i opdækningen i starten af sæsonen, og der har en spiller som Myles Jack været mere solid, selv på et dårligt forsvar. Det er ærgerligt, at man ikke kan vælge en linebacker mere fra NFC, hvor der er over 10 kandidater stærkere end Jack.
9) Stephon Gilmore ud – J.C Jackson eller Bryce Callahan ind
Den forsvarende defensive player of the year, Stephon Gilmore, har ikke haft en dårlig sæson, men den har langt fra været lige så stærk som sidste år. Jeg ville give billetten til holdkammerat J.C. Jackson, der har lavt otte interceptions, eller Bryce Callahan, der har været stærkt spillende for Broncos.
10) Minkah Fitzpatrick ud – Jessie Bates ind
Det her er hårdt, fordi Minkah Fitzpatrick har spillet en rigtig, rigtig god sæson. Jeg synes bare, at Justin Simmons og især Jessie Bates har været lige et nyk bedre. Bates har været ligaens bedste safety i år, og derfor skulle der bare være plads til ham. Også selvom en dygtg spillr som Minkah mister sin plads.
11) Tyrann Mathieu ud – Marcus Maye ind
Tyrann Mathieu har lavet en del interceptions i år, og han er generelt en god spiller. Han har dog også haft en del tvivlsomme præstationer i nogle kampe, og der synes jeg, at en mand som Marcus Maye har holdt et meget højt niveau gennem hele sæsonen, selvom Jets har været elendige. Maye fortjener meget mere respekt, end han får lige nu.
12) Evan Engram ud – Robert Tonyan eller Rob Gronkowski ind
Det er et tyndt besat TE-felt i NFC i år, men Evan Engram har haft alt for mange udfald til, at han fortjener pladsen. Derfor ville jeg kigge mod Robert Tonyan, der har fået sit gennembrud for Packers, eller Rob Gronkowski, der startede sløvt, men er kommet bedre i gang, som sæsonen er skredet frem.
13) Andrus Peat ud – Ali Marpet ind
Jeg forstår ikke fascinationen ved Andrus Peat. Han er og har altid været en under middle guard i NFL. Igen i år ligger han i den nedre tredjedel i pass protection-effektivitet, og der er kort sagt mindst 30 guards i NFL, jeg hellere ville have. I denne sammenhæng ville jeg vælge Ali Marpet fra Buccaneers, der er blevet bedre og bedre med årene og har etableret sig som en top 10 guard i NFL.
14) Jason Kelce ud – Corey Linsley ind
Denne situation minder lidt om Minkah Fitzpatrick-valget. Kelce har spillet en glimrende sæson og har været imponerende stabil, selvom resten af linjen og angrebet er faldet fra hinanden. Corey Linsley har dog været eminent for Packers og skal, i min optik, vælges. Og der fravælger jeg Kelce fremfor Frank Ragnow fra Lions, da jeg synes, sidstnævnte har været en snert bedre end Kelce i år.
15 og 16) Chase Young ud og Brandon Graham ud – Brian Burns og DeMarcus Lawrence ind
Der skal tages nogle svære valg i NFC på defensive end, og både Brandon Graham og Chase Young har spillet gode sæsoner. Young var dog ganske stille i den første halvdel af sæsonen, og hans pass rush-produktivitet ligger udenfor top 90 af EDGE-rushere i år. Brian Burns ligger derimod 11’er og har været fuldstændig ustyrlig som pass rusher i løbet af i år. Hvis han havde en ordentligt secondary, havde han haft 13-14 sacks. Graham eller Lawrence er nok en smagssag i år, men jeg foretrækker Lawrence, som jeg synes har været dominerende mod løbet og meget uheldig med sin sack total. Hans pass rush-produktivitet ligger 19er i ligaen og vidner om højere niveau, end 5,5 sacks kunne indikere.
17) Fletcher Cox ud – David Onyemata ind
Lidt et kontroversielt valg, men jeg ville rigtig gerne have plads til Onyemata, som, jeg synes, har været strålende i år. Han ligger solidt placeret i top 10 i pass rush-produktivitet blandt defensive tackles, og han har været ligedeles imponerende mod løbet. Cox har også været god, men jeg foretrækker Onyematas sæson både mod løbet og kastet (Cox 20’er i pass rush-produktivitet blandt defensive tackles)
18) Marson Lattimore ud – Darious Williams ind
Lattimore på sine gode dage er strålende, men der er alt for store udsving til at skulle blive valgt til Pro Bowl, synes jeg. Jeg ville være gået med Darious Williams, der har haft et stort gennembrud hos Rams, og han har været en af hovedårsagerne til, at Rams’ forsvar rangerer i toppen af NFL.
19) Quandre Diggs ud – Marcus Williams ind
Seahawks’ Quandre Diggs er en fin spiller, men så er han heller ikke noget vildere. Der er masser af gode safeties i NFC, og jeg vil pege på Saints’ Marcus Williams som forreste mand i køen på free safety. Han trækker sjældent de store overskrifter, men han er en kanon dygtig dyb safety.
20) Budda Baker ud – John Johnson eller Harrison Smith ind
Det her er nok lidt en smagssag, da Budda Baker er en meget dygtig spiller, der har spillet en god sæson. Jeg synes bare, at John Johnson og Harrison Smith har været et nyk bedre i år, og jeg ville give pladsen til en af dem. Jamal Adams har sat sack-rekord for defensive backs, og det redder ham her, da en del af mig egentlig har lyst til at vælge alle de tre ovennævnte over Adams. Men Adams’ rekordsæson er trods alt også bemærkelsesværdig
