
Pittsburgh Steelers har ansat den tidligere Atlanta Falcons-cheftræner Arthur Smith som ny offensiv koordinator.
Efter flere skuffende sæsoner skal Pittsburgh Steelers’ angreb starte fra en frisk. Derfor fyrede Mike Tomlin og Omar Khan den daværende offensive koordinator Matt Canada, og nu har de fundet afløseren.
Valget er faldet på den tidligere Atlanta Falcons-cheftræner Arthur Smith. Den 41-årige træner stod i spidsen for Falcons i tre sæsoner, hvor de vandt 21 af 51 sejre. Inden da har Smith stået i spidsen for angrebet i Tennessee, hvor han var med til at forløse Titans’ angreb.
Arthur Smith er især kendt for sine kreative og effektive løbespil, hvor spillere som Derrick Henry og Cordarrelle Patterson har blomstret under hans ledelse. Atlanta Falcons løb da også bolden hele 1.474 gange under Arthur Smith, hvilket er syvendeflest gange i ligaen i løbet af de tre seneste sæsoner. Det bliver spændende at se, om Smith også kan være med til at forløse Najee Harris og Jaylen Warren i Pittsburgh.








