Flere NFL-klubber har vist interesse for Eagles-quarterback Carson Wentz, og lige nu ligner Indianapolis Colts hans kommende hold.

Carolina Panthers, Chicago Bears og Indianapolis Colts har alle været nævnt som mulige nye arbejdsgivere for den Carson Wentz.

Men inden et eventuelt klubskifte finder sted, skal mange andre ting falde på plads. Først og fremmest er der hele udfordringen med quarterbackens nuværende kontrakt og ikke mindst den såkaldte roster bonus, som er en del af den lønpakke, han fik i sin seneste konkrakt.

Ifølge kontrakten skal Eagles give Wentz 10 millioner dollars pr. 19. marts, og det kan være de er nødt til at æde den for at kunne sende ham til en anden klub. Ingen af de tre førnævnte klubber synes villige til både at give draft picks og overtage hans roster bonus, så den del af kontrakten hænger Eagles på, hvis de skal gøre sig håb om at trade ham.

Mens Panthers ser ud til at have trukket følehornene til sig, så er Bears og Colts stadig intresserede, og der er angiveligt også købstilbud på bordet fra begge parter. Eneste problem: Wentz vil ikke til Chicago.

Ifølge kilder tæt på Colts, så har klubben tilbudt to anden-runde picks plus ét pick i de senere runder, og det er tilbud Eagles kan blive nødt til at tage imod, hvis de have noget for Wentz. Der er også flere kilder, der mener at tight end Zach Ertz vil følge med i en sådan handel.

Indianapolis Colts sagde for nylig farvel til Philip Rivers efter blot et enkelt år i klubben, hvilket overraskede klubbens super-linebacker Darious Leonard. Han sendte en klar besked til holdets kommende quarterback, om at han skal være holdspiller.

Om det så bliver Carson Wentz ved vi inden for de næste par uger.