NFLs bedste spiller er IKKE Mahomes

    0

    Hver sommer offentliggør NFL sin rangering af de 100 bedste spillere i ligaen, og årets liste kom med en stor overraskelse.

    Patrick Mahomes bliver ikke vurderet som den bedste spiller i NFL af sine kolleger.

    Det står klart, efter NFL offentliggjorde sin årlige Top 100, hvor det det udelukkende er spillerne selv, der har stemt.

    I stedet gik førstepladsen til Dolphins receiver Tyreek Hill, mens Mahomes ikke engang er bedste quarterback og kun rangeret som den fjerdebedste spiller i ligaen.

    Dermed er en wide receiver for første gang i 14 år stemt ind som den bedste spiller i ligaen, og hele 20 receivere er med i top 100.

    Top 10: NFLs bedste spillere

    1. WR Tyreek Hill, Dolphins
    2. QB Lamar Jackson, Ravens
    3. RB Christian McCaffrey, 49ers
    4. QB Patrick Mahomes, Chiefs
    5. DE Myles Garrett, Browns
    6. DT Chris Jones, Chiefs
    7. OT Trent Williams, 49ers
    8. OLB TJ Watt, Steelers
    9. TE, Travis Kelce, Chiefs
    10. DE Maxx Crosby, Raiders

    Det var i det hele taget en god uge for den hurtige Hill. Ikke alene blev han stemt ind som den bedste spiller i NFL, men Dolphins omstrukturerede også hans kontrakt. Holdet tilføjede ikke nye år til kontrakten, men Hill har nu fået $65 millioner af sin løn fuldt garanteret over de sidste tre sæsoner af aftalen.

    Du kan se hele NFLs top 100 her.

    Top 10: NFLs bedste quarterbacks

    En anden del af rangeringen, som altid er sjov at se på er, hvordan spillerne selv vurderer ligaens quarterbacks. Her snød Lamar Jackson overraskende Patrick Mahomes for førstepladsen, mens sidste års rookie of the year CJ Stroud fra Texans allerede er den sjette-bedste, Bengals Joe Burrow kun er nr. 10, og Chargers tidligere rookie of the year Justin Herbert kommer ind som den 13. bedste quarterback og kun nummer 73 i alt på listen.

    Tallet i parentes er spillerens palcering på top 100.

    1. Lamar Jackson, Ravens (2.)
    2. Patrick Mahomes, Chiefs (4.)
    3. Josh Allen, Bills (12.)
    4. Jalen Hurts, Eagles (15.)
    5. Dak Prescott, Cowboys (16.)
    6. C.J. Stroud, Texans (20.)
    7. Brock Purdy, 49ers (28.)
    8. Jordan Love, Packers (34.)
    9. Tua Tagovailoa, Dolphins (36.)
    10. Joe Burrow, Bengals (39.)