NFL vinder sag over spillerforening: Ikke flere vurderinger af faciliteter

    0

    NFL vandt fredag en en sag mod spillerforeningen, som årligt har udgivet “Report Cards” – anmeldelser af holdenes faciliteter.

    Det har været en årlig tilbagevendende begivenhed, når NFLs spillerforening publicerede de såkaldte “Report Cards”, som var anmeldelser af holdenes faciliteter.

    Her blev holdene vurderet på parametre som Familieforhold, spisning, ernæringsforhold, omklædningsrum, træningsrum, vægtrum og meget, meget mere og det var spillerne selv, som var med til at give karakterer.

    Resultaterne blev blandt andet brugt af spillerne til at lægge pres på ledelsen for bedre forhold eller for spillere til at vælge hold på et mere oplyst grundlag, hvis deres kontrakt var udløbet og de skulle finde ny arbejdsgiver.

    Men den sidste Report Card er offentliggjort – det står klart efter at NFL fik medhold fra en neutral voldgiftsmand, som mener, at undersøgelsen strider imod NFLs overenskomst.

    NFL havde anlagt sag mod spillerforeningen med afsæt i den fælles overenskomst (Collective Bargaining Agreement eller CBA) og argumentet at indholdet i undersøgelsen var “nedsættende tale om enkelte hold eller personer”, hvilket ikke er tilladt jævnfør overenskomsten.

    NFL fik opbakning fra en voldgiftsmand, hvilket betyder, at spillerforeningen ikke længere må publicerer undersøgelserne.

    Spillerforeningen selv har dog stadig til hensigt at indsamle svar på spørgeundersøgelserne, som udfyldes af spillerne selv – men resultaterne må ikke længere offentliggøres.