Som den første store europæiske fodboldliga åbnede den tyske Bundesliga igen i weekenden. Og det er med et vågent øje fra NFL.

Ventetiden er forbi. Professionel sport skal igen underholde pøblen. I hvert fald på tv.

For foreløbigt er Bundesligaen skudt i gang uden tilskuere på stadion, og det samme sker i weekenden i den danske Superliga. Og når det sker, så kigger NFL med.

Ligaen vil lave analyser af, hvordan udviklingen er i Europa, og med åbningen af de forskellige fodboldligaer har NFL et sammenligningsgrundlag, som de kan bruge i deres egne forberedelser til sæsonstarten i september.

Læs også: Must-see-tv, 17 kampe du skal se

Den professionelle fodbolds tilbagevenden uden fans i Europa giver NFL det foreløbigt bedste sammenligningsgrundlag siden COVID-19-pandemien indtog verden og lukkede store sportsgrene for to måneder siden.

NFL-talsmand Brian McCarthy siger, at ligaen har “været i kontakt med alle amerikanske sportsligaer, og sportsorganisationer rundt om i verden,” og har foretaget undersøgelser for at “se, hvad der fungerer, og se hvad der kan bruges i NFL-sammenhæng.”

Foreløbigt giver genåbningen af europæisk fodbold NFL det bedste værktøj til sammenligning.

Og det er ikke kun spillet på banen som NFL holder øje med. Også muligheden for at begynde træning igen og genåbning af de 32 NFL-klubbers træningsanlæg vil blive planlagt med grundlag i erfaringerne fra blandt andet Tyskland.

“Jeg ved, at nogle baseball-ligaer allerede er begyndt igen, men når du taler om (tysk) fodbold, taler du om en liga, der minder meget i opbygning om NFL, og det NFL gerne vil have” siger NFL Networks Mike Garafolo. “Så ikke kun ligaen, men også NFLPA (spillerforeningen) vil holde øje med europæisk fodbold for at se, hvordan genåbningen fungerer i praksis.”

Der er naturligvis væsentlig mere nærkontakt i football, end der er i den runde fodbold, men antallet af spillere på banen, størrelsen af banen og sportens samlede karakter giver NFL mulighed for at foretage analyser af genåbningen.

Læs også: Kampprogram 2020. De 10 største kampe

NFL vil observere, hvilke tiltag de europæiske fodboldligaer gør for at vende sikkert tilbage, de på både de positive og negative erfaringer og anvende dem, når klubbernes anlæg igen åbnes og 2020-sæsonen begynder igen til september.