Saints – Rams kl 22.05
Hvis du er typen, der godt kan lide førsteårsspillere, så er Saints mod Rams måske lige noget for dig.
Rams defensive end Jared Verse har været en kæmpe oplevelse i sin første sæson, og den tidligere Florida State-spiller er favorit til at vinde titlen som årets bedste defensive førsteårsspiller. Han kommer til at stå over for Taliese Fuaga, har været et anker på Saints ventre side af den offensive linje.
Panthers – Buccaneers kl 22.05
Vi var allesammen enige om, at Bryce Young var et af historiens største draftbusts, og at Panthers skulle begynde at undersøge, om Shadeur Sanders skulle draftes med førstevalget i draften. Meeeen det ser ud til, at Dave Canales har løst den gordiske knude. I løbet af de seneste tre kampe har Panthers vundet to og spillet lige op med Chiefs og i de tre kampe er der kun en håndfuld spillere, der har leveret flere kast over 20 yards end Young.
Ravens – Eagles kl 22.25
Man skulle ikke tro det, men det er faktisk kun 7. gang, at de to hold mødes. Ravens er et af ligaens nyere hold og kom til verden i 1996. Og eftersom de to hold ligger i hver deres konference, så mødes de kun en gang hvert fjerde år.
Kampen i kampen kommer til at stå mellem de to runningbacks Saquon Barkley og Derrick Henry, som kæmper en indædt kamp om at blive ligaens mest produktive rusher. Barkley overtog føringen i sidste uge, hvor han løb for vanvittige 255 yards mod Los Angeles Rams. Begge spillere er over 1.300 yards – nærmeste forfølger er Josh Jacobs, som runder 1.000 i den kommende uge.
Bills – 49ers kl 02.20
Endnu et tilfælde af programplanlæggerne, som havde ønsket sig noget andet, end det de får. Buffalo Bills er meget mere, end vi forventede inden sæsonen og kan med en sejr sikre sig divisionstitlen og en billet til slutspillet. I holdets fem hjemmekampe i indeværende sæson har holdet vundet hele molevitten og scoret over 30 point i alle kampene.
San Francisco 49ers er en skygge af sig selv. Det ser ud til, at Brock Purdy bliver klar til kampen, efter at have siddet ude mod Packers – apropos Packers, så er det anden uge i streg, at 49ers skal ud og flyve langt, hvilket også kan gå hen og blive en faktor.










