Cincinnati Bengals og Tee Higgins bliver ikke enige om en kontrakt, og Higgins kommer derfor til at spille 2024-sæsonen på sit franchisetag.

Cincinnati Bengals og Tee Higgins har frist natten mellem mandag og tirsdag hvis de ønsker at få en længerevarende aftale på plads. Hvis de to parter ikke kan blive enige om en forlængelse, kommer Higgins til at spille den kommende sæson på franchisetagget, og så vil han have kontraktudløb til foråret i 2015.

Og ifølge Ian Rapoport, så er parterne stadig så langt fra hinanden, at chancen for en aftale synes urealistisk. Derfor skriver Rapoport også på X, at Higgins skal spille på franchisetagget i den kommende sæson.

Higgins spiller i øjeblikket andenviolin hos Bengals, hvor han og Ja’Marr Chase har udgjort en dynamisk duo i kastespillet. Men Higgins har spillet så godt, at han burde kunne skaffe sig en kontrakt som “1er” på et andet hold – Bengals har bare ikke ladet ham gå, og nu kommer han til at spille mindst en sæson mere i tigerstriber.

Higgins blev valgt af Bengals tilbage i 2020, hvor Bengals valgte den talentfunde receiver med det første valg i anden runde af draften. Med franchisetagget kommer Higgins til at tjene $21,8 millioner dollar i 2024, eller hvad der svarer til Dkk149 millioner danske kroner.