Mange kalder Bill Belichick for den den største træner gennem tiderne, men er han nu også det? Her får du Claus Elmings bud på NFL-historiens mest ikoniske mænd på sidelinjen.

Præcis som det er svært at sammenligne quarterbacks fra nutiden med fordums store stjerner, så er det nærmest umuligt at sammenligne nutidens headcoaches med trænere fra dengang, hvor kastespillet var noget fanden havde skabt.

Ikke desto mindre vil jeg her give dig et historisk tilbageblik og forsøge at lave en Top 10 over de bedste trænere gennem tiden.

Grunden til at jeg laver denne liste nu, kommer på baggrund af et spørgsmål, der er stillet til vores podcast NFL Showet. Den kan du lytte til abonnere på her.

Listen er så stærkt besat, at der ikke er blevet plads til legender som John Madden, Bill Parcells, Marv Levy og Hank Stram.

Og det helt store spørgsmål er selvfølgelig: Hvor ligger Bill Belichick?

10. Chuck Noll
Headcoach Pittsburgh Steelers 1969-91

Steelers gik 193-148-1 i gennem Nolls 23 år i spidsen for klubben, samt 16-8 i playoffs
Vandt 9 divisionstitler
Vandt fire Super Bowls (9, 10, 12 og 13)
Indlemmet i NFLs Hall of Fame i 1993

Steelers blev stiftet i 1933, men havde aldrig vundet et mesterskab før Noll kom til. Fra 1975 førte han dem til fire mesterskaber på bare seks sæsoner. Han trådte senere ind i Steelers organisation og vandt her Super Bowl 40 og 43.

9. Tom Landry
Headcoach Dallas Cowboys 1960-78
Cowboys gik 250-162-6 gennem Landrys 29 år i spidsen for America’s team. Han var 20-16 i playoffs

Vandt 13 divisionstitler
5 Super Bowl optrædender (5, 6, 10, 12, 13)
Vandt to Super Bowls (6 og 12)
Indlemmet i NFLs Hall of Fame i 1990

Landry’s skygge og profil med den karakteristiske hat vil for evigt været bundet til Dallas Cowboys. Han var træner, da klubben så dagens lys i 1960 og blev på den post i 29 år. Hans rekord med 20 sæsoner i træk med flere sejre end nederlag bliver måske aldrig slået (selvom Patriots er godt på vej).

8. Joe Gibbs
Headcoach Washington Redskins 1981-92 og 2004-07
Redskins gik 154-94 gennem 16 sæsoner med Gibbs, og imponerende 17-7 i slutspillet
Vandt 5 divisionstitler
Spillede sig i 4 Super Bowls (17, 18, 22, 26)
Vandt tre Super Bowls 17, 22 og 25
Indlemmet i NFLs Hall of Fame i 1996

Joe Gibbs har præsteret én ting som ingen af de andre trænere kan blære sig med. Han vandt tre Super Bowls med re forskellige quarterbacks. Super Bowl 17 med Joe Theisman, Super Bowl 22 med Doug Williams og Super Bowl 26 med Mark Rypien.

 7. Curly Lambeau
Stifter Green Bay Packers
Headcoach Green Bay Packers 1921-49, Chicago Cardinals 1950-51 og Washington Redskins 1952-53
Hans hold gik 226-132-22 gennem sine 33 år som headcoach, men var kun 3-2 i slutspillet
Vandt 8 divisionstitler
Vandt 6 NFL mester (1929-31, 1936, 1939, 1944)
Indlemmet i NFLs Hall of Fame i 1963

Earl “Curly” Lambeau, der lægger navn til Green Bay Packers hjemmebane, skabte klubben i 1921 og førte dem til seks mesterskaber på 16 sæsoner. Packers har siden sin fødsel haft Chicago Bears som arvefjender. Det er den ældste rivalisering i NFL, og blev skabt på baggrund af Lambeau og den næste mand på listen.

6. George S. Halas
Stifter af Decatur Staleys (senere Chicago Bears)
Headcoach for Decatur Staleys (APFA) 1920-21, Chicago Bears 1922-29, ’33-42, ’46-55, ’58-67
Gennem 40 år gik hans hold 318-148-31 i grundspillet, samt 6-3 i slutspillet
Vandt 10 divisionstitler
Vandt 6 NFL mesterskaber (1921, 1933, 1940, 1941, 1946 og 1963)
Indlemmet i NFLs Hall of Fame i 1963

George Stanley Halas (eller GSH, som man stadig kan se på Chicago Bears trøjer) blev blot kaldt “Papa Bear,” og han var i sandhed en af af sportens fædrende sjæle. Han var den første træner med seks mesterskaber på CVet, hvilket tog ham 42 år at opnå. Som velsagtens den eneste NFL-træner gennem tiden har han haft sit eget frimærke!

5. Paul Brown
Headcoach Cleveland Browns (AAFC) 1946-49, Cleveland Browns (NFL) 1950-62 og Cincinnati Bengals 1968-75
Browns og Bengals gik samlet 213-104-9 og 9-8 i slutspillet under Brown.
Han vandt 14 divisionstitler
4 AAFC mesterskaber (1946-49)
3 NFL mester (1950, 1954 og 1955)
Indlemmet i NFLs Hall of Fame i 1967

I hans 25 år var Browns og Bengals meget succesfulde (jo, den er god nok). Han var en af historiens klogeste hoveder, og hans innovative tilgang til football skinner stadigvæk igennem overalt. Hans 10 finaler i træk med Browns fra 1946 til 1955 kommer aldrig til at blive tangeret.

4. Bill Walsh
San Francisco 49ers 1979-88
Igennem 10 år som headcoach gik 49ers 92-59-1 og suveræne 10-4 i slutspillet
Vandt 6 divisionstitler
Vandt tre Super Bowls (16, 19, 23)
Indlemmet i NFLs Hall of Fame i 1993

Bill Walsh var en af de mest innovative trænere i NFLs historie og hans tilgang til offensiv football gjorde 49ers til Super Bowl mester tre gange. Han raffinerede West coast-angrebet, der siden har ligget til grund for nærmest alle holds tilgang til timing mellem en quarterback og hans receivere.

3. Don Shula
Headcoach Baltimore Colts 1963-69 og Miami Dolphins 1970-95
Har rekorden for flest sejre som headcoach i NFL med 328
Gennem 33 år som headcoach gik hans mandskaber 328-156-6, og han var 19-17 i 36 slutspilskampe
Vandt 16 divisionstitler
6 Super Bowl optrædender (III med Colts 6, 7, 8, 17, 19 med Dolphins)
Super Bowl mester to gange (7 og 8)
Førte Dolphins til NFL-historiens eneste ubesejrede sæson (17-0 i 1972, inkl. sejr i Super Bowl 7)
Indlemmet i NFLs Hall of Fame i 1997

Don Shula havde succes uanset hvor han var og første som den første træner sit hold til tre Super bowls i træk (6, 7 og 8). Han er bedst husket for sin ubesejrede sæson i 1972, men var også manden, der senere draftede og gjorde Dan Marino til en stor stjerne, omend de aldrig vandt en Super Bowl sammen.

2. Vince Lombardi
Headcoach Green Bay Packers 1959-67 og Washington Redskins 1969
Gik 96-34-6 i sine 10 år i ligaen og 9-1 i slutspillet!
Vandt 6 divisionstitler
Vandt 3 NFL mesterskaber inden Super Bowl (1961, 1962 og 1965)
Vandt de to første Super Bowls
Har Super Bowl trofæet opkaldt efter sig
Indlemmet i NFLs Hall of Fame i 1971

På ni sæsoner med Packers vandt Vince Lombardi fem mesterskaber (3 NFL titler og to Super Bowls). Hans mandskaber var altid benhårde og han coachede dem på samme måde. Der var ingen kære mor, og holdet var på samme måde på banen.

1. Bill Belichick
Head coach Cleveland 1991-95 og New England 2000 – ?
Har vundet 17 divisionstitler
Har været i otte AFC-finaler i træk
Har nu været i 9 Super Bowls
Plus tre som defensiv koordinator under Bill Parcells
6 mesterskaber som headcoach: Super Bowl 36, 38, 39, 49, 51 og 53
Plus to som defensiv koordinator for Giants (21 og 25)

Uanset hvordan man vender og drejer det, og uanset hvor svært det er at sammenligne Belichick med alle mulige andre coaches gennem tiderne, så er hans præstationer – med til tider utroligt dårlige hold – meget imponerende. Ni Super Bowls på 18 år i spidsen for Patriots med seks mesterskaber til følge taler sit tydelige sprog i en tidsalder, hvor lønloft, draft og free agency burde gøre det umuligt at være så succesrig i så lang tid.

1 KOMMENTAR

  1. 10. Chuck Noll
    Headcoach Pittsburgh Steelers 1969-91

    Steelers gik 193-148-1 i gennem Nolls 23 år i spidsen for klubben, samt 16-8 i playoffs
    Vandt 9 divisionstitler
    Vandt fire Super Bowls (9, 10, 12 og 13)

    9. Tom Landry
    Headcoach Dallas Cowboys 1960-78
    Cowboys gik 250-162-6 gennem Landrys 29 år i spidsen for America’s team. Han var 20-16 i playoffs
    Vandt 13 divisionstitler
    5 Super Bowl optrædender (5, 6, 10, 12, 13)
    Vandt to Super Bowls (6 og 12)

    Hmmm, hvem var det lige der vandt SuperBowl 12??

    Kan se at det var Dallas der vandt 12, og at Steelers vandt 13 og 14….

Comments are closed.