Martin Egholm giver hver fredag et anderledes perspektiv på NFL. Gul Klud deler ikke nødvendigvis de holdninger og meninger, der bliver fremsat i klummen – hvis der overhovedet er nogen mening.
Udgivet i samarbejde med Sportsomnia.com
Hvorfor er NFL spillerne så ofte involveret i skandaler udenfor banen? Det vil jeg kigge lidt højpandet på fra en kunst-filosofisk tilgang. Jeg bevæger mig på dybt vand og håber ikke, jeg drukner i min egen udvandede lommefilosofi.
Jeg læste i går en artikel, der opstillede en imponerende samling af skandaler, hvor NFL spillerne har tilsmudset dem selv, deres hold og NFL organisationen. Skribenten afsluttede sin artikel med at stille spørgsmålet, hvordan dette kunne være? Hvad drev disse mennesker til at sætte egen karriere og nogle gange andres liv på spil?
Svaret på spørgsmålet skal sikkert findes gennem sociologiske studier. Kultur, baggrund og opvækst vil være de mest almindelige svar på spørgsmålet, og det er svært at argumentere imod, det ikke også er de rigtige. Jeg vil dog tillade mig at tage en mere flyvsk og højtsvævende tilgang til besvarelsen af spørgsmålet. Jeg har i mange af mine tidligere tekster advokeret for, at sporten skal opfattes som en af vores civilisations smukkeste kunstarter. Jeg tænkte at svaret, derfor kunne findes gennem en kunst-filosofisk tilgang til spørgsmålet, og da jeg samtidig engang har studeret filosofi et halvt år på en aftenskole, så mente jeg ikke, at denne opgave ville være for stor eller vanskelig for mig. Der skal dog lyde en advarsel: der er overhængende fare for, at det følgende bliver noget sludder, men så kan vi jo alle glæde os over internettets fantastiske egenskaber. Du trykker bare videre til noget bedre, og jeg har hverken spildt blæk, papir og naturen på mine lommefilosofiske overvejelser. Kun min egen tid.
’Life imitating art’
Vi starter besvarelsen i 1889. Der udgav Oscar Wilde nemlig sit værk ’The Dacay of Lying’. I den indledende novelle indtager Wilde en anti-mimesis position i forhold i datidens kunst. Mimesis opfattelsen af kunsten var ellers en populær teori på Wildes tid, og meget simplificeret siger den, at kunsten efterligner virkeligheden.
Dette vender Wilde på hovedet og argumenterer for, at livet eller virkeligheden er den konstant, der ændrer form efter kunsten. Vi efterligner altså den virkelighed som kunsten fremviser. Vi stræber ligefrem efter den. Nu bliver jeg nok nød til at svare på det spørgsmål, du sidder med: Hvad fanden har det ævl med NFL at gøre?
Jeg lover at komme nærmere min pointe og en besvarelse af dit spørgsmål hurtigst muligt, men en ting tog jeg dog med mig fra mit aftenkursus. Filosofi har det med at snakke i cirkler rundt om det egentlige spørgsmål, så jeg burde nok forsøge at forvirre dig, som læser, yderlig, så du til sidst helt glemmer præmissen, det giver i hvert fald mig bedre chance for at lyde intelligent til slut.
Sport er kunst (og lidt om hajer)
Jeg skrev tidligere, at jeg opfattede sport som kunst. Derfor er NFL kunst i mine øjne. Hvis vi så skal gå ud fra, at Wilde har ret i sin vurdering, at livet og tilværelsen imiterer kunsten. Betyder det så ikke, at virkeligheden efterligner NFL? Wilde brugte selv nogle finere kunstarter, billedkunst og litteratur, som argumentation for sin påstand, og jeg kan sagtens se, hvad han mener. Kunsten kan sagtens tillægge elementer en betydning, der bliver sandheden også i det virkelige liv. Filmen ’Dødens Gab’ er det bedste eksempel, jeg kan komme på – her på siddende røv. Den gjorde i hvert fald ikke meget godt for hajernes omdømme. Alt PR er god PR, det tvivler jeg på hajernes talsmand, vil sige her mere end 30 år efter filmens udgivelse, hvor han til stadighed forsøger at rette op på hajernes dårlige ry.
Kunst er sport (og ikke mere om hajer)
Der kom vi lige helt ned under vandet, men lad os komme tilbage til footballbanernes græs. Er der et element, som universelt er vurderet som grundstenen i spillet med den ovale bold? Ja, de hårde tacklinger. Det fysiske spil. Sende modstanderen ned igennem belægningen med et ’skralde-bang’. Du møder meget få, der elsket football, som ikke vil nævne dette fysiske element, som noget af det første, når de skal forklare deres kærlighed. Det er derfor ikke utænkeligt for mig, at udøverne af denne kunst har svært ved ikke at overføre det element som en del af deres liv udenfor kunsten.
Jeg har ikke tal på det, men jeg har en formodning om, at voldelige sportsgrene (NFL, Boksning, MMA osv.) har flere udøvere, der kommer på kant med loven. Det skal ikke være en undskyldning for dem, men jeg tror til tider, det kan være svært at skelne karriere (kunstneren) og privatpersonen. De bliver kendt som voldelige på banen, og folk tillader sig at tillægge dem samme karakteristik udenfor banen. Det bliver derfor nogle gange en usynlig skillelinje mellem de to personligheder. Jeg tror, at det er let at tage sin NFL personlighed med hjem. Det gør det ikke okay, men jeg kan se, hvorfor det kan være svært, når man bliver set sådan konstant af sine omgivelser.
En sidste ”klog” sammenfatning
Denne lille filosofi, af min, kan selvfølgelig ikke stå alene. Man bliver også nød til at kigge på, i hvilke miljøer disse atleter er vokset op osv.. Jeg mener dog stadig, det er en interessant tanke, at vi placerer nogle mennesker i en position, hvor de med voldsom adfærd skal henrykke og underholde os. Vi rynker på næsen af dem, når de gør det samme udenfor banen. Hvordan kan man være så dum at ødelægge sin karriere? Det er simpelthen fordi, vi har en opfattelse af, hvordan de er. De bliver et billede på, hvordan de er gennem deres kunst. Den er svær at slippe. Den hænger ved dem. Det er en selvopfyldende profeti. Derfor kommer så mange spillere i problemer. De lader simpelthen kunsten, som er voldelig, influere deres virkelige identitet.
