Saints’ angreb kørte som en smurt maskine da de slog Redskins stensikkert hjemme på en aften hvor Drew Brees skrev sig ind i historiebøgerne.

Man siger at det bedste forsvar er et godt angreb. Det er ihvertfald tilfældet for Saints hvis angreb anført af Drew Brees satte Redskins’ forsvar fuldstændig på plads i mandagens kamp. Redskins har ellers et ganske potent forsvar, men de tillod kontinuerligt store spil hvor Saints igen og igen fik flyttet bolden ned af banen.

For Saints var der mere end bare sejren på spil i aften. Drew Brees kunne nemlig slå Peyton Mannings rekord for flest kastede yards nogensinde. Alligevel kunne man inden kampen startede høre Brees meget uselvisk råbe “det handler om os og vores styrker”.

For Brees kunne han ikke have overtaget rekorden på en mere perfekt måde. Det skete på et 62 yards touchdown kast til Tre’Quan Smith. Udover det spillede han også en noget nær perfekt kamp hvor han ramte på 26 ud af 29 kast for 363 yards og en passer rating på 153,2.

Det var på en aften hvor Redskins’ opdækning flere gange så fuldstændig horribel ud, noget man ellers ikke skulle forvente for et hold, der lige kommer fra en bye week. På det førnævnte touchdown til Smith misser Josh Norman ham fuldstændig på et play, hvor det ligner at Redskins havde kaldt Cover 3 på forsvaret, hvor Norman har ansvaret for den dybe zone. Men han blev i stedet stående oppe ved line of scrimmage og Smith var derfor pivåben hvilket resulterede i et touchdown.

Saints’ forsvar spillede også en ganske flot kamp hvor de fik lagt godt med pres på Alex Smith hjulpet på vej af tilskuerne der skabte meget larm når Redskins’ angreb var på banen.

Flest yards kastet i karrieren
72.103 Drew Brees (stadig aktiv)
71.940 Peyton Manning
71. 838 Brett Favre