Indianapolis Colts beholder en af de centrale spillere på deres forsvar med en historisk god kontrakt.

Cornerback Kenny Moore har spillet hele sin NFL-karriere for Indianapolis Colts, og han kommer til at fortsætte med at repræsentere klubben de kommende tre år. Veteranen har skrevet under på en kontraktforlængelse, der kan indbringe op imod 30 millioner dollars. 

Det giver en pæn årsløn, selv om han ikke er blandt de bedst betalte cornerbacks i NFL, så er han nu den bedst betalte slot corner.

Adam Schefter fra ESPN kunne først skrive om kontraktforlængelsen.

Colts har i dette års free agency haft fokus på at beholde nogle af deres egne og har forlænget kontrakter med blandt andet receiver Michael Pittman Jr, linebacker Zaire Frankling og den defensive linjemand Grover Stewart. Nu var turen kommer til Kenny Moore, der har spillet syv sæsoner for klubben.

Den 30-årige cornerback kom til Colts som udraftet spiller i 2017, men fik allerede i sin anden sæson etableret sig som en produktiv cornerback. Moore har haft skadesproblemer i sin karriere, men når han har været rask, har han været en af Colts’ mest dynamiske defenisve spillere og en vellidt leder i omklædningsrummet. I 2021 blev han valgt til sin første og hidtil eneste Pro Bowl.

I 2023 gik han glip af en enkelt kamp, men havde en flot sæson med tre interceptions og to defensive touchdowns.