Cordy Glenn er færdig i Cincinnati Bengals.

Den 30-årige offensive tackle kom til Cincinnati i en trade fra Buffalo Bills i 2018 og skulle være med til at løfte en af NFL’s værste offensive linjer.

Hos Bengals har Cordy Glenn dog haft svært ved at holde sig skadesfri, og efter to sæsoner, hvor det i alt blev til 19 kampe, er han nu blevet fritstillet. Det bekræfter Bengals på sin hjemmeside.

Fyringen kommer få dage før free agency sparkes i gang, og som følge af den vil Bengals have 9,5 millioner dollar ekstra i økonomisk råderum til at handle.

I free agency kan Bengals vælge at jagte hjælp til den offensive linje, og det er i hvert fald tiltrængt. På Cordy Glenns position, venstre tackle, har Bengals også talentfulde Jonah Williams, der kommer tilbage, efter at han missede 2019-sæsonen med en alvorlig skade.