Austin Ekeler: I værste fald spiller jeg en sæson mere for Chargers

    0

    Los Angeles Chargers runningback Austin Ekeler har nu i tre uger forsøgt at komme videre til et andet hold. Hvis det ikke lykkes, så er han klar til at tage et år mere hos Chargers.

    Ekeler var i midten af marts ude og bede om lov til finde et andet hold. Det gav Chargers tilladelse til, og Ekeler har siden da forsøgt at finde et hold, som ønsker at overtage hans kontrakt.

    Men det er ikke lykkes, og Ekeler er stille og roligt begyndt at indse, at han nok bliver i Los Angeles i et år mere. Hvis han gør, spiller han sig i position til at forhandle frit næste år med alle andre hold, når hans kontrakt udløber.

    “I forhold til, hvad der sker med hele handlen og alt det der, så prøver vi at finde en langsigtet partner,” siger Ekeler tirsdag, da han var i radioen hos SiriusXM Fantasy Sports Radio.

    Læs også: 2023 NFL Draft-rangering: Teis Jorangers top 50 før combine

    “Det er det, vi ønsker. Vi leder efter nogen, der ønsker at lave en længere kontrakt for et par år, og som ikke bare leder efter en kortsigtet løsning. Da alt gik i stå med Chargers, var det tid til at se, om der var værdi et andet sted. Chargers viste i hvert fald, at de ikke var interesserede på det tidspunkt.

    “Jeg tror, at det værst tænkelige scenarie lige nu er, at jeg kommer tilbage, og jeg skal spille for Chargers i et år og satse på mig selv og så være free agent næste år.”

    Ekeler gik igennem 2017 draften uden at blive valg, og Chargers skrev kontrakt med ham umiddelbart efter draften. Siden da har han været en fast del af Chargers angrebet, hvor han de seneste to sæsoner har løbet for 1.826 yards, 25 touchdowns og været en trussel i kastespillet med 1.369 yards gennem luften og 13 grebne touchdowns,