NFL kommer til Europa for sidste gang i år, når de tidligere ærkerivaler New England Patriots og Indianapolis Colts runder de tyske kampe af med et tidligt opgør. 

Derudover venter der tætte opgør i hele runden – nok lige med undtagelse af kampen mellem Dallas Cowboys og New York Giants, hvor hjemmeholdet er rekordstore favoritter til at vinde med hele 17 point. 

Husk, at du kan skrive dig op til GamePass via Gul Klud – på den måde er du med til at støtte vores arbejde. Og ellers er der hele seks kampe på dansk tv, hvis man har adgang til TV2.

Her får du fem linjer om hver kamp – plus det løse!

Patriots – Colts kl. 15.30

Alle øjne vil være rettet mod Bill Belichick, som har været en del i vælten de seneste dage. Rygter om hans potentielle afsked har taget til i styrke i takt med at Patriots nu har tabt syv af holdets første ni kampe i år. 

Læs også: J.C. Jackson er ikke rejst med til Frankfurt

Der vil selvfølgelig også være øjne rettet mod dette års fjerdevalg fra draften – Colts quarterback Anthony Richardson nærmer sig nemlig et comeback efter en operation i skulderen.

Og Colts får kamp til stregen. Patriots har tre gange spillet uden for de amerikanske landegrænser og her har Belichick gjort rent bord, mens Colts spiller sin blot anden kamp i Europa efter at have indkasseret et nederlag mod Jaguars i 2016. 

Bengals – Texans  kl. 19:00

Burrow og C.J. Stroud har begge en fortid hos Ohio Buckeyes, hvor Stroud er lidt gladere for sin tid hos holdet, end Burrow. 

Burrow fik meget begrænset med spilletid i sin hjemby, men tog landet med storm, da han skifede til LSU, hvor han også vandt mesterskabet for collegehold.

Læs også: Bengals med receiverproblemer

Og de to quarterbacks kommer også til at være i fokus det meste af kampen. Bengals og Texans er nemlig to af de mest eksplosive quarterbacks i ligaen – Stroud har ligaens højeste passer rating og sjettehøjeste karakter hos PFF på kast over 20 yards, mens Burrow har været stort set fejlfri i Bengals seneste fire sejre – heriblandt sejre over 49ers og Bills i de foregående to uger. 

Vikings – Saints kl. 19:00

Josh Dobbs har nu fået en hel uge til at introducere sig til sit nye angreb, og derfor er der selvfølgelig KÆMPE forventninger til manden, der ledte Vikings til sejr i sin første uge på jobbet. 

Saints er dog ikke sjove at løbe ind i – eller snarere.. Kaste mod. Holdet har ligaens 7. bedste kasteforsvar, og det skyldes i høj grad cornerback Adebo Paulson og linebacker Demario Davis. Dobbs kommer til at skulle holde øje med #56 og #29 hele dagen, og det kan blive svært at finde huller i forsvaret.

Steelers – Packers kl. 19:00

Steelers hænger stadig på i en voldsom konkurrencestærk AFC North. Sidstepladsen hedder Cleveland Browns, men de har altså stadig vundet fem sejre i otte kampe – præcis det samme som Steelers. 

Men der mangler lidt optimisme omkring Steelers. De har slet ikke spillet som et 5-3 hold, hvilket afspejles ved deres -30 pointforskel, som kun findes værre hos otte andre hold. 

Love og Packers har fundet lidt rytme mod de Brett Rypien-anførte Los Angeles Rams, men det må siges at være på den billigste af alle baggrund – og de har altså set sløje ud i de fire kampe før. Det er en vigtig kamp for begge mandskaber. 

Buccaneers – Titans kl. 19:00

Det er et meget stoppeligt objekt, der møder et meget flytteligt objekt. Titans har endnu ikke vundet en eneste kamp på udebane i denne sæson, mens Tampa Bay blot har en enkelt hjemmesejr i fire forsøg. 

For Titans bliver det tredje kamp med Will Levis i spidsen – dette års andetrundevalg har skaffet en enkelt sejr i sine to første kampe i ligaen, og hans præstation har været som nat og dag. 

Mod Tampa møder de et af ligaens dårligste kasteforsvar målt på tilladte yards via luften – Det kan gøre tingene nemmere for Will og Nuk Hopkins.

Jaguars – 49ers kl. 19:00

Hvem skulle have troet, at Jaguars (6-2) skulle have flere sejre end 49ers (5-3) på nuværende tidspunkt? 

Kampen i kampen kommer til at stå mellem Jaguars offensive linje, som stiller i stærkeste formation for blot anden kamp i denne sæson, og 49ers defensive linje, som har fået alvorlige forstærkninger i form af den tidligere Commander Chase Young. 

Det er jo ikke fair at få Chase Young, når man i forvejen har Nick Bosa. Det forventes, at Roger Goodell kigger på sagen. 

Ravens – Browns kl. 19:00

AFC North er vanvittig tæt i år – og det skyldes, at både Ravens og Browns har været to af ligaens bedste hold i år. 

Lamar Jackson bejler til dette års MVP, mens Myles Garrett hos Browns kører parløb med Micah Parsons om at blive årets bedste forsvarsspiller. 

Kampen bliver en gentagelse af spilleuge fire, hvor Ravens udslettede Browns med 28-3. Men denne gang har Browns Deshaun Watson bag center, og det kan gøre en kæmpe forskel. 

Næste side: Giants får klø, Kyler vender tilbage og et undervurderet opgør ➡️