Hvem er de bedste spillere uden kontrakt? Her er vores top 50.

17. marts er en vigtig skæringsdato. Her skifter NFL fra sæson 2020 til sæson 2021, og samtidig åbner transfervinduet – også kendt som free agency.

Der er masser af interessante navne, men selvom lønloftet ikke blev helt så lavet som frygtet, så bliver det næppe det økonomiske festfyrværkeri, vi har været vant til i de senere år.

Her er vores bud på 50 spillere, der nok skal få lidt ekstra i lønningsposen, er ganske eftertragtede blandt de 32 klubber, og helt sikket vil kunne hjælpe dit yndlingshold i den kommende sæson.

Opdateret: Efter listen blev udgivet er følgende spillere blevet fritstillet:
Bills fritstiller receiver John Brown
Giants sender rutineret lineman på porten
Vikings fyrer Riley Reiff – igen

Top 50 NFL free agents 2021

1. Shaquil Barrett, Edge, Tampa Bay Buccaneers (28 år gammel)
Har været en stjerne i sine to år hos Bucs. Klubben vil gerne med ham, men kan de blive enige?

2. Kenny Golladay, WR, Detroit Lions (27 år)
Golladay spillede kun fem kampe sidste år for Detroit, men har er en gamechanger. Bliver han i Detroit eller tager han måske til Miami?

3. Trent Williams, OT, San Francisco 49ers (33 år)
En af ligaens bedste venstre tackles, der skiftede til 49ers inden 2020-sæsonen, efter han røg uklar med Washington om sin skades- og kontrakt-situation. Han er 33 men stadig en force, og 49ers vil gøre alt for at beholde ham.

4. Yannick Ngakoue, Edge, Baltimore Ravens (26 år)
Havde et mærkeligt 2020, hvor han skiftede fra Jaguars til Vikings og videre til Ravens. men uanset, hvor han har været, har han været effektiv og unge pass rushers er altid eftertragtede

5. Bud Dupree, Edge, Pittsburgh Steelers (28 år)
Dupree var i gang med karrierens bedste sæson, da en knæskade satte en brat ende på hans sæson og Steelers Super Bowl drømme. Kommer han 100% tilbage, bliver han også en rig mand.

6. Matt Judon, Edge, Baltimore Ravens (29 år)
Hans 2019 var nok bedre end hans 2020, men det betyder ikke at markedet for Judon ikke er der. Han får en ny stor kontrakt eller skifter klub meget hurtigt i free agency.

7. Corey Linsley, OC, Green Bay Packers (30 år)
Packers All Pro center er free agent, og klubben vil gøre alt for at beholde ham. I 2020 blev han betragtet som den måske bedste center i ligaen, og uanset hvor han ender, får han en pæn lønforhøjelse.

8. Joe Thuney, OG, New England Patriots (28 år)
I samme kategori finder vi Patriots Joe Thuney. En af NFLs mest solide og stabile spillere på den indvendige offensive linje står til at skifte klub. Han er et varmt navn for hold, der mangler en guard eller center.

9. Corey Davis, WR, Tennessee Titans (26 år)
Han fandt det perfekte tidspunkt at vise de kvaliteter, der fik Titans til at drafte ham i første runde i 2016. Havde sit bedste år i 2020 og skifter højst sandsynligt klub.

10. Leonard Floyd, Edge, Los Angeles Rams (29 år)
Mens Chicago Bears aldrig fik det optimale ud af ham, så fik Leonard Floyd omgående succes for Rams. Udover sin nyfundne succes på banen, så er han utrolig holdbar og har ikke misset en kamp i sine fem år i ligaen.

Se de næste 10: En touchdown-maskine og en sack-master