Ifølge kilder tæt på NFL, så har ligaen har sat lønloftet i 2021-sæsonen til $ 182,5.

Og det er faktisk gode nyheder for de 32 NFL-hold, og især de 10 klubber, der alle kæmper en hård kamp for at komme under lønloftet, når det træder i kraft 17. marts.

Efter et Corona-plaget 2020 med et begrænset antal tilskuere på lægterne og deraf tilhørende manglende indtægter, var det frygtet, at lønloftet ville blive meget lavere end i år end sidste år.

NFL og spillerforeningen blev enige om et minimum på 175 millioner dollars, senere forlød det at loftet ville blive på omkring 180 millioner dollars, men så galt gik det ikke helt.

Ifølge sitet, theathletic.com, så er lønloftet for 2021-sæsonen nu sat til 182,5 millioner dollars. Det er den sum, som en klubs 55 spillere plus alle spillere på holdet practice squad skal aflønnes med. Der er stadig ikke sat et antal på, hvor mange spillere hver klub i år må have på deres practice squad.

Sidste år var lønloftet på 198 millioner dollars og uden en pandemi til at tage brodden af NFLs storladne planer for udvidelse af forretningen var det forventet, at lønloftet ville have været på ca. 210 millioner dollars i 2021.

Sådan her har lønloftet udviklet sig siden 2013.

Der er stadig 10 klubber, der er over lønloftet, hvor det ser værst ud for New Orleans Saints, mens Jacksonville Jaguars er det hold med flest dollars at rutte med i et kommende free agency.

Se hvor mange penge dit hold har til rådighed hos Over The Cap.