41. David Andrews, OC, New England Patriots (29 år)
Lige foran Cam Newton stod en fyr, der hedder David Andrews. Han er bundsolid og rutineret og med både ham og Joe Thuney (nr. 7 på listen) i free agency, kan Patriots offensive linje få et helt andet look i 2021.

42. Michael Davis, CB, Los Angeles Chargers (26)
Han kom ind i ligaen som undrafted free agent i 2017, og står nu foran klubskifte og rigdom. Han har tjent 4,8 millioner dollars i sine fem år i NFL. Han får det mindst det samme i årsløn fremover… hvor det så end bliver?

43. Chris Carson, RB, Seattle Seahawks (26 år)
Når han er rask, er han eksplosiv, og hans kombination af størrelse og styrke, gør ham til en interessant tilføjelse for mange hold i et NFL, hvor mange forsvar fokuserer på at stoppe kastet.

44. K.J. Wright, LB, Seattle Seahawks (32 år)
K.J. Wright har vundet en Super Bowl og tabt en med Seahawks og er blandt klubbens mest rutinerede spillere. Nu kan han for første gang i karrieren stå foran et klubskifte.

45. Jameis Winston, QB, New Orleans Saints (27 år)
Fro andet år i træk er Jameis Winston aka Mr. 30-30 free agent. Han vil gerne blive i Saints, men han vil også have mere end sin nuværende kontrakt på 1,1 millioner dollars. Det har Saints næppe råd til.

46. Marvin Jones, WR, Detroit Lions (31 år)
Han er ikke nogen vårhare, men han bliver bare ved med at producere. Han greb 76 bolde i 2020, for lige under 1000 yards og 8 touchdowns. Han har stadig et par år tilbage, hvem ved – måske vender han hjem til Cinci?

47. Ronald Darby, CB, Washington Football Team (27 år)
Det er andet år i træk, at Darby er free agent. Han har startet 72 ud 96 kampe i sine seks år, hvor han allerede har spillet for Bills, Eagles og WFT.

48. Ryan Fitzpatrick, QB, Miami Dolphins (38 år)
Listens ældste spiller, men også alles yndling. Tænk sig, at han i sine 16 sæsoner i NFL aldrig har været i slutspillet. Fitz-magic var Dolphins bedste quarterback sidste år, men blev bænket til fordel for ungdommen og Tua Togavailoa.

49. Ndamukong Suh, DT, Tampa Bay Buccaneers (34 år)
Han var en force i midten af Buccaners linje sidste sæson og vandt endelig sin Super Bowl. Han spillede sæsonen på en ét-års kontrakt til 8 millioner dollars og en tilsvarende aftale kunne holde ham i Tampa.

50. Mike Hilton, SCB, Pittsburgh Steelers (27 år)
Han er kun 27 og kan både dække op, stoppe løbet og rushe quarterbacken. Hans alsidighed er eftertragtet, og der kan være overraskende stor interesse for ham.

BONUS
51. Mitchell Trubisky, QB, Chicago Bears (27 år)
Der var kamp om den sidste plads i Top 50, og vi skal lige have den mest udskældte quarterback gennem de sidste par sæsoner med på listen. Bliver han i Bears, eller var hans spil i 2020 nok til at overbevise andre klubber om, at han kan være løsningen?