Interior Defensive Line: DeMarvin Leal, IDL – Texas A&M Aggies

Okay, her bøjer jeg måske reglerne lidt. DeMarvin Leal er ikke en sleeper i den forstand, at han ikke bliver valgt relativt højt i draften. Men efter en sæson, som mange synes var skuffende, er han ikke længere for alvor inde i snakken om, at være et førsterundevalg. Inden 2021-sæsonen var Leal et stensikkert top 5-valg, grundet hans unikke kombination af størrelse og hurtighed. Jeg synes personligt ikke, at hans 2021-sæson var så dårlig, som folk gør den til, og jeg ser stadig en spiller, der kan være fremragende i NFL.

DeMarvin Leal var en 3-årig starter hos Texas A&M, der blandt andet har sendt Von Miller og Myles Garrett i ligaen. Han har både spillet på indersiden af den defensive linje, og på edge-positionen. I NFL kommer han til, at spille på indersiden af linjen, hvor han også havde de bedste resultater. ‘Problemet’ med DeMarvin Leal er, at han er lidt for lille til, at spille på indersiden, mens han er en smule for stor og tung til, at spille på edge – sådan ser mange drafteksperter det i hvert fald. Men ud fra det man ser i hans spil på banen, kombineret med hans statistikker, så er der ikke den store grobund for dette. Han var produktiv på begge positioner, og hans statistikker voksede også betragteligt i 2021. I 2020-sæsonen, hvor han også spillede flot, havde han 2.5 sacks og 7 tackles for loss. I 2021-sæsonen, der, som tidligere nævnt, ansås for skuffende, havde han 8.5 sacks og 12.5 tackles for loss.

Han har en vild kombination af hurtighed og størrelse, der gør ham interressant for de fleste hold, men han mangler en smule erfaring på hver position. Hvis han skal blive en stjerne i NFL, så skal han placeres på en specifik position (helst IDL), for så skal han udelukkende koncentrere sig om det. Han kan nedbryde en offensiv linje fra indersiden, grundet hans eksplosivitet, men mangler lidt styrke mod løbet. Han bliver næppe valgt i 1. runde, men bliver med stor sandsynlighed valgt på andendagen.

EDGE: Drake Jackson, EDGE – USC Trojans

Drake Jackson, med tilnavnet “The Freak”, er en vild atlet. En virkelig vild atlet. Hans kombination af atletiske evner og størrelse, er noget man sjældent falder over. Han er 1.95 meter høj og vejer lige godt 115kg, men han bevæger sig nærmest naturstridigt godt. Man forventede derfor store ting fra ham hos USC i 2021, men selvom potentialet er der, mangler han endnu, at bryde ud.

Drake Jackson er, groft sagt, ikke meget mere end en atlet på dette tidspunkt. Han er virkelig, virkelig rå som football-spiller, og har stadig utroligt meget, at lære. Indtil videre, har han udelukkende vundet sine en-mod-en-dueller på sin atletiske formåen, og spiller fuldstændig uden teknik. Til tider, stoler han også for meget på sine atletiske evner, og spiller en smule sløset. Han er ikke særlig god mod løbet, og har svært ved, at fravriste sin sig af sin modstander, hvis først de får hænderne på ham.

Drake Jackson er definitionen på en boom or bust-spiller. Han har alt, og mere til, du kunne ønske dig, men hans mangler er virkelig tydelige. “The Freak” bliver nævnt som et 2.- eller 3- rundevalg i øjeblikket, og er helt klart et draftvalg værd. Hvis man kan lære ham nogle pass rush-teknikker, kan han gå hen og blive en af denne drafts bedste forsvarsspillere.

Linebacker: Brian Asamoah, LB – Oklahoma Sooners

Her har vi endnu en spiller fra Oklahoma. Brian Asamoah er en sjov spiller, at se på, da han flyver rundt på banen. Asamoah spillede ikke meget i sine første sæsoner i college, men da han endelig kom på banen, skuffede han ikke. Han tog over for førsterundevalget Kenneth Murray, og viste hurtigt, at man kunne regne med ham. Hvis man ser en kamp med Oklahoma, lægger man i hvert fald mærke til den hurtige linebacker.

Brian Asamoah er en moderne NFL-linebacker, der er ret lille af statur, men kompenserer for det med atletiske evner. Han er en sidelinje-til-sidelinje-spiller, der dog stadig har en del af lære. Han virker ret intelligent, og har gode instinkter, men mangler det sidste på de fleste punkter. Han er ikke imponerende mod løbet, hvor han har svært ved, at vriste sig fri fra modstanderen. Dette skyldes formentlig hans mindre størrelse, og manglende styrke. Hvis han dog har læst spillet korrekt, og har fri bane til modstanderen med bolden i hænderne, så flyver han til bolden, og kaster sig mod spilleren med al sin kraft. Han mangler dog en smule forståelse i opdækningsspillet, men det kan man godt lære ham – her hjælper hans hurtighed ham også meget.

Alt i alt, så er Asamoah en god spiller, der har en del potentiale. Han er i hvert fald en underholdende spiller, der er værd, at se. Han er en smule ubarmhjertig overfor sin egen krop, da han kaster sig for fulde drøn ind i modstanderen, når han tackler. Jeg tror, at han går et sted i 3.- eller 4. runde, hvor et hold får muligheden for, at finpudse hans teknikker og forståelse.

Cornerback: Jalyn Armour-Davis, CB – Alabama Crimson Tide

Jalyn Armour-Davis er ikke den typiske Alabama-spiller. Han været 4 år i college, men fik først fast spilletid i 2021-sæsonen. Han sad blandt andet bag spillere som Patrick Surtain og Trevon Diggs, der har vist sig, at være gode NFL-spillere. Forinden havde han primært spillet på special teams, hvor han gjorde fin figur. Han har heller ikke fået den store hype omkring sig, men i sin første sæson som startende cornerback hos Alabama, præsterede han flot.

I 2021 formåede Armour-Davis, at gribe 3 interceptions, hvilket var det bedste hos Alabama. Han har bevist, at han har gode ball skills, og at han har farten til, at angribe bolden. Han er udelukkende udvendig cornerback, hvilket kan være en hæmsko for ham i NFL. På den anden side, så præsterede han flot, da han endelig fik sin chance. Han kan umiddelbart både spille i man- og zone coverage, hvilket gør ham til en velset spiller hos NFL-holdende. Han skal dog forbedre sin teknik en del, men det kan man også kun forvente, med den lille bunke erfaring han har.

Selvfølgelig spiller hans mangel på erfaring en faktor, når det kommer til evalueringen af ham. Man kunne måske godt have tænkt sig, at han blev et år mere i college, men presset bagfra hos Alabama er massivt. Spillere som Eli Ricks og Kool-Aid McKinstry (Ja, det kalder man ham), der er et par cornerbacks man skal holde øje med i fremtidige drafts, presser altså også gevaldigt på bagfra. Armour-Davis er en smule svær, at placere, men jeg tror, at han kan bliver valgt et sted mellem sent i 3. runde og starten af 6. runde.

Safety: Kerby Joseph, S – Illinois Fighting Illini

Den sidste spiller, der fortjener lidt opmærksomhed, er Kerby Joseph. I 2021-sæsonen brød safetien ud, og havde en virkelig flot sæson. Dette havde Illinois måske ikke regnet med, for inden sæsonstart var Joseph ikke sikker på, at være starter hos Big 10-mandskabet. Inden jeg kommer for godt igang med Kerby Joseph, vil jeg gøre opmærksom på, at man skal holde øje med Illinois i de næste 3-5 sæsoner, da vi har en dansker, der skal spille hos dem – den store offensive lineman, Magnus Møller. Husk navnet!

Kerby Joseph udviklede sig markant i 2021, hvor han havde hele 5 interceptions i sæsonen. Han er for alvor en ball-hawk, og det er også klart hans største styrke. Han er god i opdækning, men han har ikke farten til, at kunne dække hele bagenden af banen. Han er ikke vanvittig atletisk, som flere af de andre safeties i denne årgang, men hans øje for bolden kompenserer dog en smule for det. Han tackler godt, og med fin teknik, men han blev ikke brugt særlig meget imod løbet. Han spiller ikke så fysisk, som man kunne ønske sig, og det trækker også ned i den endelige evaluering.

Joseph er, selvom han har nogle mangler, en spiller, der får chancen hos et NFL-hold. Hans interceptions og playmaking-evner kan man ikke se bort fra, og må være spændende for et hold, at få fingrene i. Det er svært, at vurdere, hvorvidt Kerby Joseph er et one-season wonder, eller om han rent faktisk kan blive en solid NFL-spiller. Jeg vil skyde på, at han bliver valgt mellem 3.- og 5. runde.