12 søndagskampe. 5 linjer om hver. LONDON. HERE WE COME.. AGAIN!

    0

    Fem linjer om hver kamp! Femte spillerunde er fyldt med skæbnekampe.

    Der er to hold, der stadig mangler at vinde årets første kamp, og to hold, der endnu ikke har tabt. Bengals sæsoner hænger i en tynd tråd, når de løber ind i Hjalte Froholdt og Cardinals og så ser 49ers fuldstændig ustoppelige ud.

    Der er masser af god football i fjerneren, så læs med nedenfor og se, hvad du skal holde øje med i alle søndagens kampe – og husk at du kan følge hele NFL-sæsonen og få det ultrafede RedZone med NFL Gamepass.

    Her får du fem linjer om hver kamp – plus det løse!

    Bills – Jaguars kl. 15:30

    Jacksonville Jaguars i en Englandkamp igen? Det er ikke forkert – Jaguars har fejret sidste uges sejr mod Falcons i London ved at blive i London, hvor de nu skal spille mod Buffalo Bills. I London støder man ofte på udtrykket “Mind the gap” – i denne kamp er der et ret stort gap, og Jags bedste bud er nok at håbe på, at Bills har jetlag, for Josh Allen og resten af Billsholdet har set ufatteligt skræmmende ud.

    Bills kommer til at spille uden deres bedste cornerback, der er ude resten af sæsonen med en skade.

    Falcons – Texans kl. 19:00

    C.Jesus. Stroud. 

    Førsteårsspilleren har været en åbenbaring for Texans, som ud af det blå har vundet to kampe og ligger på en delt førsteplads i AFC South. 

    Åbenbaringer har der ikke været mange af i Atlanta, hvor Desmond Ridder efterhånden må mærke varmen i sædet. Hvis jeg var Falcons backup quarterback Taylor Heinicke, ville jeg forberede mig ekstra godt til kampen mod Texans – han kommer nemlig med stor sandsynlighed på banen. 

    Lions – Panthers kl. 19:00

    Jameson Williams is back! NFL udsendte i sidste uge et notat, som redegør for straffen for at bette på sport som NFLspiller. Good news – Jameson Williams forseelse giver kun to dages karantæne, og han er derfor good to go. Bad news – han havde allerede siddet ude i fire kampe, hvilket er to mere, end han burde. 

    Med tilføjelsen af Williams, får Panthers forsvar rigeligt at se til. Det bliver en ren catfight, hvis Panthers skal sikre sæsonens første sejr.  

    Colts – Titans kl. 19:00

    Anthony Richardson er – som minimum – en cyborg. Der hvor almindelige mennesker har en højre arm har Anthony Richardson en bazooka og han bliver enormt spændende at følge. Coltsangrebet får desuden runningback Jonathan Taylor tilbage, så Titans får kamp til stregen. 

    Læs også: 10 Svar vi leder efter i 5. spillerunde

    Men det er et TItanshold fyldt med selvtillid, som kommer på besøg efter storsejren over Cincinnati Bengals. Og Jonathan Taylor må nøjes med at være banens næstbedste runningback – for King Henry kom for alvor i gang i søndags.

    Dolphins – Giants kl. 19:00

    Dolphins kom gevaldigt ned på jorden i søndags, da de blev tromlet af Bills – Det skal revancheres mod Giants, som er ligaens største prügelknappe. Giants er et hold i ubalance, og har ligaens dårligste pointdifference og stakkels Daniel Jones har kurs mod 93,5 sacks i hele sæsonen (rekorden er 76). Pointdifferencen bliver kun gjort værre, når Mike McDaniels tropper er færdige med at løbe cirkler rundt om Giants. Jeg spår en storsejr. 

    Patriots – Saints kl. 19:00

    Patriots har haft et ubarmhjertigt opstartsprogram med nederlag til Eagles, Dolphins og Cowboys – tre af ligaens bedste hold. Det kan være, at Saints er lige præcis den kamp, som Patriots har brug for. 

    New Orleans har nemlig store problemer på angrebet, som virker stagneret mod Carr ved roret. Det er guf for en defensiv strateg som Belichick. 

    Men det kræver, at Mac Jones og Pats-angrebet også sætter point på tavlen mod et Saintsforsvar, der også rangerer højt. 

    Steelers – Ravens kl. 19:00

    Og nu hvor vi snakker dårlige angreb. Der har været få hold, der har set mere tandløse ud, end Pittsburgh Steelers i sæsonens første kampe. 

    Holdet er rangeret 30 målt på offensiv DVOA, og det er dårlige nyheder, når man løber ind i et af ligaens bedste forsvar. Kenny Pickett ser ud til at sidde over med en skade, så det er Mitchell Trubisky, der bliver kastet for ravnene. 

    Matt Canada, RAUS! 

    Næste side: Hjalte, Cowboys og kæmpe NFC-showdown!  ➡️

    Hjalte Froholdt og Cardinals er endnu engang på programmet til kl 22-kampene. Denne gang tager de imod Cincinnati Bengals, som har store udfordringer med at komme i gang i denne sæson. Og så er der kamp mellem to NFC-giganter, når San Francisco 49ers hjemme skal forsøge at tage en sejr mod Dallas Cowboys. 

    Rams – Eagles kl. 22:05

    Lidt overraskende, så er der lagt op til en spændende kamp mellem Rams og Eagles. Mange havde inden sæsonen begravet Rams, der på papiret så noget talentfattigt ud.

    Læs også: Momentumeter: Spilleuge 4, 2023

    Men holdet har spillet super underholdende football anført af to af ligaens mest spændende unge spillere Puka Nakua og Tutu Atwell.

    McVay og Rams skal have fat i den gode tusch og det store tegnebræt for at finde huller i Eagles forsvar, som har været vilde i år. Og så er Jalen Carter storfavorit til at vinde titlen som defensive rookie of the year. 

    Cardinals – Bengals  kl. 22:05

    Hjalte står overfor for endnu en svær opgave, når han og Cardinals søndag aften løber ind i Cincinnati Bengals. Både Cardinals og Bengals har vundet en enkelt ud af årets første fire, men hvor der er optimisme i Arizona-lejren, er stemningen en helt anden i Cincinnati. 

    Ingen ved, hvor slem Burrows skade er. Selv siger han, at han har det godt, hvilket kan være afgørende for Bengals sæson. En sejr mod Cardinals er bydende nødvendigt, hvis der skal holdes liv i tigeren.

    Broncos – Jets  kl. 22:05

    Jets og Zach Wilson gav Chiefs kamp til stregen i søndagens sene kamp, og her fik han modbevist nogle af de værste tvivlere. 

    En ting er Chiefs – en anden er Denver Broncos, hvor forsvaret har været til at tale med. Intet hold har efter fire kampe tilladt flere point end Denver, hvis forsvar har set lige så hullet ud som en schweizerost. 

    Chiefs – Vikings kl. 22:25

    Når Chiefs har spillet mod Vikings søndag aften, har de mødt alle fire NFC North hold i sæsonens første fire kampe. 

    NFL-guderne har været flinke mod Chiefs, der har fået et ret blødt opstartsprogram i 2023, og kampen mod Vikings bør også vindes. 

    Meeeeen. De lilla vikinger har aldrig tabt til Patrick Mahomes! Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at de aldrig har spillet mod ham. 

    49ers – Cowboys  kl. 02:20

    YIHAA! Det er lige før, at man skulle tage fri mandag morgen for at se den sene kamp. Cowboys og 49ers er pt to af ligaens hotteste hold, og kampen kunne være en forsmag på dette års NFC-finale. 

    Brock Purdy mod Dak Prescott. 

    Micah Parson mod Nick Bosa. 

    Kyle Shanahan mod Mike McCarthy..