Det ligner på alle måder et brag af en kamp, når 49ers og Eagles tørner sammen i NFC-finalen, hvor vi bliver forkælet med ligaens to bedste forsvar og to dynamiske angreb.
Traditionsrige San Francisco 49ers er endnu engang tilbage i NFC-finalen. Her kommer de til at duellere mod Philadelphia Eagles, der hele året har været det mest vindende hold i konferencen. De to mandskaber har ikke navigeret efter samme kurs i deres rejse mod årets næststørste kamp. San Francisco var blot 4-4 ved deres bye week den 30. oktober, en kedelig balance mellem sejre og nederlag, som man ikke ønsker i NFL. 49ers har ikke tabt siden. 11 sejre i træk, de seneste syv har været med Mr. Irrelevant, quarterback Brock Purdy, som starter. Han har taget ligaen med storm, og selv om han ikke har leveret spil på samme niveau som Patrick Mahomes eller Joe Burrow, så har rookiens imponerende ro og til tider opfindsomme spil været lige det, som 49ers har haft brug for. Med Kyle Shanahans kløgt og et væld af offensive playmakere har angrebet været yderst seværdigt og faktisk været centralt i sejre over Seahawks og Raiders, hvor forsvaret ikke helt levede op til topniveauet. Forsvaret har dog, igen, været en dominerende force med en blanding af stjerner og undervurderede karakterer.
Hos Eagles er det samme spændende kombination af forsvar og angreb, der har bragt dem langt. De har også haft bekymringer på quarterbackpladsen, men Jalen Hurts er klar igen efter den skulderskade, som holdt ham ude af to opgør i grundspillet. Hurts så længe ud til at være favoritten til at vinde MVP inden skade og magiske Mahomes satte de håb til vægs. Hurts har taget et gevaldigt skridt frem, når det kommer til at eksekvere i kastespillet. Offensive Coordinator Shane Steichen kalder spillene på angrebet og fortjener en del af æren. Det samme gør receiver AJ Brown, der blev hentet til holdet via trade under draften, men Hurts’ evindelige arbejde fortjener de største roser. Dertil har de ligaens bedste kasteforsvar, hvis kvalitet kun bliver toppet af Eagles’ skræmmende pass rush. Da Philly pillede Giants fra hinanden i slutspillets foregående runde, var der vel tale om NFL-versionen af totalfodbold. Forsvar, angreb og special teams leverede.
Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til en virkelig underholdende kamp.
Seneste nyt på skadesfronten
Hos Philadelphia ser tingene lovende ud forud for finalen. I skrivende stund er det kun højre tackle Lane Johnson og cornerback Avonte Maddox, der har været begrænset i træningen. Begge spillere forventes klar. Det er desuden positivt, at stjernereceiver AJ Brown går fri. Han døjede med hofteproblemer i sejren over Giants, men lader til at være okay.
Hos San Francisco ser tingene anderledes ud, da flere vigtige spillere har været nødsaget til at sidde over, herunder Deebo Samuel og Christian McCaffrey, to af angrebets bærende kræfter. Intet tyder på, at de kommer til at gå glip af kampen, men 49ers vil få det meget svært, hvis de to spillere er begrænsede. Charles Omenihu, der i øjeblikket er indblandet i en sag om vold i hjemmet, er også en vigtig spiller for forsvaret, da han bringer dybde til et pass rush, der ellers er domineret af Nick Bosa.
Hold øje med
Kan Eagles stoppe 49ers’ YAC-monstre
YAC, eller Yards After Catch, er en af de helt centrale statistikker, når det handler om San Franciscos angreb. Som hold producerede receiverne for 49ers sjetteflest yards efter de havde grebet boldet i hele NFL. En af de primære koncepter i Kyle Shanahans angreb omhandler, at få spillerne i så frie positioner, at de kan blive ved med at skaffe yards efter de har grebet bolden. Han har fået et sæt spillere, hvis kvaliteter passer perfekt til den filosofi. 493 af Deebo Samuels 632 receiving yards kom efter han havde grebet bolden, og han producerer i gennemsnit 8,8 yards efter hver grebne bolde. For George Kittle lyder tallet på 382 yards efter catchet ud af sine 765 receiving yards, for Christian McCaffrey er der tale om 401 ud af 464 mulige yards efter catchet. Det vidner om, at Shanahan formår at positionere sine spillere fantastisk, men også som quarterbacks, der kan ramme spillerne, når de har fundet smørhullet i forsvaret.
Phildalphia har haft ligaens bedste kasteforsvar i denne sæson. De har kunnet kvæle modstanderne med en unik kombination af pass rush og to fremragende startende cornerbacks i James Bradburry og Darious Slay. De to er dog bedre i rene opdækningssituationer, hvor de mand mod mand kan dække diverse receivere op og lukke dem ned. Et hurtigt kasteangreb, der fokuserer mere på produktion efter bolden er grebet, kan også være mere til at neutralisere det fremragende pass rush, der ledes an af Haason Reddick, men tæller et væld af stærke profiler på indersiden og ydersiden af forsvaret.
Kun tre gange i år har Philadelphia tilladt mere end 210 kasteyards. Det skete mod Cowboys, Cardinals og Packers. I de opgør tillod de væsentlige mængder yards efter modstanderne havde grebet bolden, specielt til runningbacks. Hvis nogen kan finde ud af at bruge runningbacks, så er det netop Shanahan og 49ers, og nu har de fået Christian McCaffrey på holdkortet. Det kan blive en af nøglerne i opgøret. San Franciscos evne til at bruge midten af banen og bringe playmakerne i spil i det område, presser også modstandernes linebackere og safeties. Det er et område, hvor Eagles de seneste år har haft problemer. Med en velspillende linebacker-duo i TJ Edwards og Kyzir White, så er de bedre rustet til at forsvare de aspekter af 49ers’ angreb. Spørgsmålet er dog, om de gennem en hel kamp er konsekvente nok til at straffe dem, når de forsøger at angribe midten. Det bliver én af de ting, jeg kommer til at holde særligt øje med. Eagles’ defensive koordinator, Jonathan Gannon, er også selv mere end opmærksom.
49ers’ defensive front mod Eagles’ offensive linje.
En af ligaens bedste offensive linjer mod en af de bedste defensive fronts i NFL bør blive et festfyrværkeri af en duel. San Francisco skal kunne skabe ravage oppe foran, hvis de skal have en chance. Hvis ikke de kan lukke ned for løbet og ramme Hurts, så får de en lang aften. Alt tyder dog på, de i hvert fald vil være i stand til at gøre førstnævnte. Kun Titans var bedre til at stoppe løbet i indeværende sæson og San Francisco har i begge slutspilskampe stoppet to af de mere produktive løbehold fra at etablere løbespillet.
Linebacker-trioen bestående af Fred Warner, Azeez Al-Shaair og Dre Greenlaw er skræmmende i det facet af spillet, da de har både fysik, kløgt og atletiske evner til at finde de mindste huller og lukke dem, nærmest inden de opstår. Warner og Greenlaw er de to startere og har tilsammen 134 defensive stops. De er på en delt andenplads i hele NFL, når det kommer til at stoppe angreb fra at få positive yards. Ingen af de to er blandt de mest blitzende linebackere i ligaen, men defensive coordinator Demeco Ryans sender dem ofte nok til at give modstandernes angreb hovedpine. Her er Eagles godt rusterede, da de i angrebets midte har efterhånden legendariske Jason Kelce på centerpositionen. Veteranen er blandt de bedste og mest kløgtige offensive linjemænd.
49ers’ linebackerduoer er vigtige for udeholdets stærke forsvar, men den mest centrale figur er edge rusher Nick Bosa, der er favoritten til at vinde titlen som årets bedste forsvarsspiller. Bosa har i år været ligaens mest skræmmende pass rusher, men han har været lige så stærk og disciplineret mod løbet. Bosas kommende matchup med Eagles’ venstre tackle Lane Johnson er en drøm for alle footballnørder. Johnson har døjet med en bugskade, men trods han tog sig til maven flere gange i opgøret mod Giants, så var han sit vanlige dominerende selv. Bosa er dog i en helt anden liga med sin styrke, eksplosivitet og teknik. Han kommer til at udfordre Johnson på alle tænkelige måder, og hvor godt veteranen kan holde ham fra at forstyrre løbet og kastet kommer i stor grad til at diktere, hvor meget angrebssucces Philadelphia kommer til at få.
Hvor Phildelphia har ligaens mest alsidige pass rush, så er 49ers i høj grad afhængige af Bosas evner. Den farlige edge rusher endte sæsonen med 18,5 sacks, ingen andre på holdet havde mere end fem. Selv hvis han ikke ender med at nedlægge Jalen Hurts, så kan Bosa påvirke spillet på mange måder, som han viste flere eksempler på mod Cowboys.
Forudsigelse
Kampen ser på papiret ud til at være ufattelig svær at forudsige, hvilket på alle måder bør gøre det til en fremragende konferencefinale. Der er så mange små matchups og interessante kampe i kampen. Begge hold har dynamiske angreb, der kan løbe effektivt og bruger den trussel til at være endnu mere effektive i kastespillet. Der er tale om to unge quarterbacks, der er ret uerfarne i slutspilssammenhænge i NFL, hvilket kan give en nervøs, ubekendt kvalitet i opgøret. Et element som ikke er at finde i AFC-mesterskabskampen.
Begge hold har leveret fremragende, og komplette kampe fra forsvar og angreb flere gange i denne sæson, men skal jeg vælge mellem kæderne, så tror jeg mere på 49ers’ forsvar end på Eagles’, til gengæld stoler jeg en tand mere på Hurts og Philadelphias offensiv. Jeg har skiftet mening om sejrherren omtrent 41 gange i løbet af tiden, det har taget at skrive artiklen. Som en oldschool football coach, der tygger skrå og udelukkende taler i klicheer, så går jeg dog med devisen om, at forsvar vinder mesterskaber. I dette tilfælde bliver San Franciscos forsvar tungen på vægtskålen. Jeg tror for meget på 49ers forsvarskerne kan ødelægge timingen hos Eagles samtidig med, at 49ers’ angreb kan få nok store spil løbet af stablen til, at de tager en smal sejr.
49ers vinder 24-20 og skal spille Super Bowl i februar.
