Der er fire hold tilbage i slutspillet, og dermed også fire forskellige Super Bowl matchups at vælge imellem. Men hvilken vil du helst se?

Super Bowl mulighed 2

San Francisco 49ers mod Cincinnati Bengals

Også kendt som Hævnens Super Bowl.

Når man taler om tidlige dynastier i NFL, så nævner man Packers fra 60erne, Steelers fra 70erne og 49ers fra 80erne. Men faktisk var det lige ved, at Joe Montana og co. slet ikke vandt deres første Super Bowl.

I udgave 16 var de nemlig på hælene mod Cincinnati Bengals, hvor sidstnævnte var foran og havde sejren inden for rækkevidde, men forsvaret og Joe Montana hev lidt magi op af hatten, og så kunne 49ers lade sig hylde som Super Bowl mestre.

Og gudhjælpemig om det ikke gentog sig i Super Bowl 23, hvor de to klubber mødtes igen, og hvor Joe Montana fyrede et af historiens mest legendariske drives af, der sluttede med et touchdown til John Taylor – hans første catch i kampen.

Joe Montana har siden været kendt som Joe Cool, men nu er der en ny Joe Cool i NFL, og han spiller for Bengals.

Joe Burrow vil forsøge at få revanche for Montanas og 49ers to sejre i Super Bowl, og han vil samtidig slå fast, at han er den nye superstjerne i NFL, den nye Joe Cool. En sejr vil også give Bengals deres første mesterskab, efter de har tabt alle deres tre foregående Super Bowls.

Overfor Joe Burrow, der står en fyr, der hedder Brock Purdy. Kontrasterne kunne ikke være større og historien ikke skrevet bedre. Nr. 1 i NFL draften mod Mr. Irrelevant, det sidste pick i draften.

Skulle 49ers og Bengals mødes i finalen, vil det også blive en kamp mellem to hold, der har smerten fra et Super Bowl-nederlag ganske tæt i erindringen. Bengals tabte så sent som sidste år til LA Rams, mens 49ers tabte for tre år siden til Kansas City Chiefs.

Læs videre: Super Bowl mulighed 3: Eagles – Bengals ➡️