Efter 10 slutspilskampe er der kun fire hold tilbage, og vi er nået frem til NFLs semifinaler.

NFL har til denne sæson udvidet slutspillet fra 12 til 14 hold, og det har givet et par rigtig fede runder. I weekenden havde vi fire opgør i divisions-runden, der gav tre hjemmesejre og en udesejr til Buccaneers over Saints.

Læs også:
Chiefs slår Browns på trods af Mahomes skade
Buccaneers vinder efter fire turnovers
Bills tangerer rekord med 101 yard interception TD
Packers og Rodgers suveræne mod Rams

Dermed er tre af de fire topseedede mandskaber i semifinalerne, mens Tom Brady har ført sine 5.-seedede Buccaneers til deres første NFC-finale siden 2002.

Læs også: Sådan ser slutspillet ud

Semifinalerne, der jo samtidig er finaler i hhv. AFC- og NFC-halvdelen, kaldes også Conference championship kampene.

Begge kampe spilles søndag og det er med start kl. 21:05 dansk tid, hvor først NFC mesterskabet skal afgøres, og dernæst AFC-mesteren skal kåres.

Søndag d. 24. januar 2021:

Kl. 21:05 Green Bay Packers (1) – Tampa Bay Buccaneers (5)
Kl. 00:40 Kansas City Chiefs (1) – Buffalo Bills (2)  

Vinderne mødes i Super Bowl LV (55) i Tampa, Florida søndag d. 7. februar.