To mandskaber med vind i sejlene brager sammen i Monday Night Football.

NFL er tilbage i Las Vegas natten til tirsdag dansk tid, og det nye Allegiant Stadium bliver indviet med et brag af en kamp, når Las Vegas Raiders tager imod New Orleans Saints i rundens sidste kamp. 

Begge hold fik en flot starten på sæsonen, da de begge sikrede sig sejre. Las Vegas Raiders tog byttet i et sandt pointorgie mod Carolina Panthers – ikke mindst på grund af runningback Josh Jacobs, som leverede tre touchdowns i kampen – og tog det første spæde skridt på vejen til at opfylde drømmen om at vende tilbage til slutspillet. Mens Raiders’ forsvar havde problemer med Panthers’ angreb, lignede Jon Grudens angreb en velsmurt maskine, og de kan for alvor levere en “statement” med en sejr over Saints. 

Netop Drew Brees og New Orleans Saints spolerede Tom Bradys debut for Tampa Bay Buccaneers i første runde, selvom præstation ikke var helt på det niveau, man måske forventede. Saints er dog stadig et af de varmeste bud på en Super Bowl-deltager fra NFC i år, men det skal de også bevise på et tidspunkt – og de kan passende starte i Las Vegas.

Det er altså to hold med lidt vind i sejlene, der kommer til at brage sammen i årets tredje Monday Night Football-kamp. 

Seneste nyt på skadesfronten
Det bliver ikke to skadesfri mandskaber, der vil løbe på banen i mandagskampen. Begge hold har en række spillere ude med skader.

Skadeslisten er længst hos Raiders, hvor flere store profiler er tvivlsomme. De har i skrivende stund ikke meldt nogle spillere ude, men både tackle Trent Brown, linebacker Nick Kwiatkoski og receiver Henry Ruggs III er tvivlsomme. Det er heller ikke sikkert, at center Rodney Hudson, guard Richie Incognito og tight end Jason Witten er helt klar, da de i hvert fald ikke har trænet fuldt med.

Mens Raiders ikke har villet melde nogen ude endnu, har Saints allerede annonceret, at de er uden et par profiler. Receiverstjernen Michael Thomas er helt sikkert ude på grund af en ankelskade, og det samme er pass rusheren Marcus Davenport, der døjer med en skulderskade, og det er selvsagt et par store tab. 

Hold øje med…
Kan Saints-angrebet uden Michael Thomas?
Michael Thomas er som bekendt ude, og når man mister den regerende Offensive Player of the Year, er det aldrig godt nyt. Stjernereceiveren gjorde godt nok ikke meget væsen af sig i første spillerunde, men det er om ikke andet et stort tab. Det sætter et større pres på receiverdybden, og her skal Emmanuel Sanders, Deonte Harris, tight end Jared Cook og runningback Alvin Kamara træde ind. Det er langt fra uefne spillere, men Michael Thomas vil helt bestemt blive savnet af Drew Brees. 

Sidste gang Saints var uden Michael Thomas var i 2016, hvor de tabte til Tampa Bay Buccaneers, og i den kamp havde angrebet det mere end svært. Brees kastede blandt andet tre interceptions. 

Kan Josh Jacobs stille noget op mod Saints’ løbeforsvar?
Josh Jacobs står over for noget af en opgave mandag. Han skal forsøge at løbe om hjørner med spillere som Cameron Jordan, Sheldon Rankins og Demario Davis. Og det har runningbacks ikke haft succes med i lang tid.

Saints har ikke ladet en runningback løbe for 100 yards mod dem i hele 44 kampe. 44! Det er utroligt, og hvis Raiders ikke kan få gang i løbespillet, kan Derek Carr og resten af angrebet få en svær dag på kontoret. 

Spiltip
Både Raiders og Saints scorede 34 point i premiererunden, og det er på papiret også et par gode angreb, selvom begge hold også døjer med skader her. 

Derfor bliver der formentlig også scoret en del point, når de brager sammen, og derfor satser vi på, at der bliver scoret over 45,5 point i kampen. Det kan man få 1,65 gange pengene igen hos Danske Spil

Spil ansvarligt!

Forudsigelse
Vi regner som sagt med, at der bliver scoret en del point, men vi tror ikke, at de bliver fordelt helt ligeligt. 

Selvom Jon Gruden og co. nok skal sætte et par point på tavlen mod Saints’ stærke forsvar, kan de få svært ved at følge med Drew Brees og kompagni, der skal stå over for Raiders’ lidt tvivlsomme forsvar.    

New Orleans Saints vinder braget i Allegiant Stadium 31-17.