Optakt til mandagskampen: Green Bay Packers vs. Atlanta Falcons

0

Kan Packers fortsætte deres sejrsstime? Eller får Falcons endelig løst deres problemer og henter sæsonens første sejr?

OBS: Vi er klar over, at der venter flere mandagskampe i denne uge. Det er grundet COVID-19, men vi laver blot en optakt til den originale Monday Night Football-kamp. Du kan få en kort optakt til kampen mellem Chiefs og Patriots her i vores optakt til søndagens kampe.

I denne uges mandagskamp er det to hold med vidt forskellige sæsonstarter, der mødes.

Green Bay Packers er nemlig fløjet videre fra deres flotte sæson i fjor og har vundet deres tre første kampe i sæsonen. Det har især skyldtes deres helt og aldeles flyvende angreb, hvor Aaron Rodgers igen ligner en af ligaens allerbedste quarterbacks. De har endnu ikke scoret under 37 point i en kamp, så selvom forsvaret også tillader mange point, er de altså flyvende.

Mens Green Bay Packers har fået en fremragende start på sæsonen, kan man ikke sige det samme om Atlanta Falcons. De har tabt deres tre kampe i sæsonen, og de seneste to har været efter helt utrolige kollaps, hvor de var foran med mere end to touchdowns sent i kampen. Der er i den grad brug for oprejsning – især hvis cheftræner Dan Quinn skal have et ønske om at beholde sit job.

Atlanta Falcons tørster altså stadig efter sæsonens første sejr, men de kommer på noget af en opgave mod Green Bay Packers.

Seneste nyt på skadesfronten
Begge hold er til gengæld hårdt ramt, og vi får formentlig ikke lov til at se dem for fuld styrke.

Hos Packers er det helt sikkert, at linebacker Christian Kirksey og receiver Allen Lazard er ude, men flere andre døjer med mindre skader. Det drejer sig om spillere som defensive tackle Kenny Clark, receiver Davante Adams, cornerback Jaire Alexander og flere. De tre nævnte er ikke erklæret ude, men de har ikke trænet fuldt med i løbet af ugen og er tvivlsomme.

Falcons er til gengæld også uden et par spillere. Kicker Younghoe, pass rusher Takk McKinley og safetyerne Ricardo Allen og Keanu Neal er alle ude. Samtidig er receiverstjernerne Julio Jones og Calvin Ridley tvivlsomme, og det er skidt nyt for Matt Ryan og co..

Hold øje med…
Jaire Alexander mod Atlanta Falcons’ receivere
Jaire Alexander er godt på vej mod at blive en af de bedste cornerbacks i NFL, men så skal man også kunne stoppe de bedste receivere i ligaen. Og den mulighed får den unge cornerback måske i mandagens kamp.

De er godt nok tvivlsomme til kampen alle tre, men hvis de spiller, skal Jaire Alexander formentlig forsøge at stoppe Julio Jones og Calvin Ridley. Især sidstnævnte har været flyvende i denne sæson og har grebet for mere end 100 yards i hver af sine kampe, mens han har fire touchdowns efter tre kampe – og så er Julio Jones jo stadig Julio Jones. Det bliver en enorm test for Jaire Alexander, der er den største profil i Packers’ bagkæde.

Falconskasteforsvar mod Aaron Rodgers
Det er næsten det omvendte af det ovenstående matchup, men når de to quarterbacks i en kamp hedder Aaron Rodgers og Matt Ryan, er det altså ikke nemt at være cornerback eller safety. Falcons’ secondary har generelt ikke haft det nemt i år, hvor kun Seahawks har tilladt flere kasteyards, og med Ricardo Allen og Keanu Neal på skadeslisten bliver det ikke nemmere.

Den reservespækkede secondary får heller ikke nemt ved at stoppe Aaron Rodgers, der har lignet en sand MVP-kandidat i år, og som især på dybe kast har været fremragende. Det ligner på papiret et sandt mismatch

Spiltip
Packers har endnu ikke scoret under 37 point i en kamp i år, og de snitter knap 40 point per kamp i år. Og mod Atlanta Falcons’ forsvar har de alle muligheder for at fortsætte den stime.

Der er på mange måder udsigt til en pointfest, når de to mandskaber tørner sammen, og Green Bay Packers bør kunne score over 33,5 point. Det kan man få odds 2,15 på hos Danske Spil lige her, og det ligner et godt odds.

Spil forsvarligt!

Forudsigelse
Det kunne være fræk at forudsige, at Falcons endelig får styr på deres problemer, men det er svært at tro på, at det sker med Dan Quinn som cheftræner.

Vi tager den lidt kedeligere forudsigelse og siger, at Green Bay Packers vinder, selvom begge mandskaber får scoret en hel del point. Det slutter nemlig 38-28 i Pakcers favør, tror vi.