NFL 101 – Preseason

0

Den første Preseasonkamp er spillet, og 2022 sæsonen er dermed skudt i gang. Men hvad kan vi bruge Preseason til? Lad os kigge nærmere på det i NFL 101.

Startende fra sidste år, spiller holdene kun tre træningskampe, inden grundspillet sparkes i gang. Det er ændret for at gøre plads til den ekstra kamp i grundspillet, som blev indført i sidste sæson. Der er dog en enkelt undtagelse, da to af holdene tyvstarter med Hall of fame kampen, og derfor spiller fire træningskampe.

De fire træningskampe ligger alle inden den sidste cutdown deadline den 30. august, hvor holdene skal skæres ned til 53 spillere.

Det giver trænerne og holdlederne mulighed for at se nogle af periferispillerne an i en rigtig kamp, og ligeledes giver det nogle af spillerne mulighed for at tilspille sig en plads på holdet.

Hvordan bliver spilletiden fordelt?

Det afhænger meget af, hvor vi er henne i preseason.

Tidligere har der været “en enighed” om, hvordan kampene skulle bruges. Men da der i år er én færre kamp, vil træningskampene blive brugt på andre måder.

Typisk brugte holdene den første kamp til at få vænnet nogle af de nye/unge spillere til tempoet i ligaen. Spillere, der er blevet valgt i de sidste runder eller er gået undrafted, kommer her til at få spilletid – men tempoet i college er noget langsommere end i NFL også selvom det ikke mod startere.

Grundet reglerne i overenskomsten mellem ejerne og spillerne, foregår meget af træningen i training camp uden kontakt og der er derfor en del teknik, som skal finpudses.

I kamp to så vi typisk en smule mere til de normale startere, men de blev ofte taget ud efter første quarter. Når først starterne havde været på banen, fik reserverne lov at vise, at de havde lært noget fra første kamp.

Spillerne har nemlig fået lov at studere film fra deres første kamp, og der er som regel altid en ting eller to, der kan rettes op. De skal derfor vise her, at de er coachable – altså at de er modtagelige overfor trænertips.

Det er også her, at reservespillerne skal gøre det sidste store indtryk, hvis de vi have en plads på holdet. Den tredje kamp i preseason bliver som regel brugt til at teste starterne, og det betyder mindre spilletid til reserverne.

Den vigtige tredje kamp

Det var her, at starterne for alvor skal i gang med sæsonen. Op til kampen gennemgår spillerne en normal optakt med gameplanning, studerer tendenser hos modstanderen osv, så spillerne får fornemmelsen af, hvordan tingene foregår, når kampene tæller.

Her spiller starterne typisk de første tre quarters, hvilket kun efterlader et enkelt quarter til reserverne, blandt hvilke der allerede nu er blevet tyndet ud.

Du er blevet cuttet. Hvad nu?

Selvom holdene første skal være nede på 53 spillere den 31. august, så bliver spillerne løbende fritstillet. Det er ikke fordi spillerne nødvendigvis er MEGET dårlige, men derimod en tjeneste fra trænerne.

Alle holdenes kampe bliver optaget, og alle disse film ligger frit tilgængelig. Derfor spiller spillerne ikke kun for en plads på det hold, hvor de er på kontrakt på det tidspunkt, men de spiller for en plads i ligaen.

Nogle vil dog mene, at trænerne har en ret klar ide om, hvilke spillere der skal være med på 53-mandsholdet, hvilket overflødiggør kampene. Holdene har masser af data om spillerene fra college, fra træninger og hvis det er en veteran, har de film fra tidligere kampe.

Det er derfor svært at forestille sig, at en spiller vil kunne spille sig på holdet på baggrund af én enkelt god kamp mod et reservehold.