New Orleans Saints vandt i divisionrunden af slutspillet, men det var ikke uden en pris. Defensive tackle Sheldon Rankins kommer ikke til at spille mere i år efter en overrevet akillessene.

New Orleans Saints vil efter sejren over Philadelphia Eagles spille mod Los Angeles Rams i NFC-finalen på søndag. Det bliver dog ikke i stærkeste opstilling, da holdet må undvære en af holdets største forsvarsprofiler.

Defensive tackle Sheldon Rankins blev under kampen kørt fra banen, og den eksplosive spiller har desværre overrevet sin akillessene. Han kommer dermed ikke i aktion resten af sæsonen, og det kan også blive svært at komme sig inden sæsonstart næste år.

Rankins blev valgt i første runde af 2016-draften, og efter et brækket bed ødelagde det meste af hans rookieår, har det taget noget tid for Rankins at bryde igennem.

2018 var dog Rankins’ klart bedste sæson, og med 40 tacklinger og otte sacks har han virkelig haft en vigtig rolle på Saints-forsvaret. Uden Rankins vil der blive trukket større veksler på David Onyemate, Tyeler Davidson og Taylor Stallworth.