Køb NFL GamePass
Forside New Orleans Saints Sean Payton om sit træner comeback til NFL: “Ja, sikkert”

Sean Payton om sit træner comeback til NFL: “Ja, sikkert”

0

Sean Payton trak sig tilbage fra rollen som cheftræner hos New Orleans Saints efter 2021-sæsonen og nyder i øjeblikket den stressfri tilværelse som NFL-analytiker hos FOX Sports. Her behøver han ikke at bekymre sig om hverken træninger, cuts eller gameplans – Men han har ikke helt afskrevet en tilbagevenden til trænerrollen.

I et interview med USA Today svarer Payton selv på det retoriske spørgsmål “kommer du tilbage til NFL?”:

“I sidste ende, tror jeg så selv, at jeg kommer tilbage? Ja, sikkert.

Prøv NFL GamePass gratis

Men der er ikke nogen måde at forudsige hvor det skulle være. Typisk er der 6 ledige trænerjobs om året. Hvis der er det rigtige fit, vil det afhænge af flere faktorer.”

Sean Payton er formelt under kontrakt hos Saints frem til og med 2024-sæsonen og skal han trækker i træningstøjet igen, skal Saints kompenseres. Derfor har Payton ikke frie hænder til at skrive kontrakt med det hold, han selv ønsker – Havde han det, var han nok allerede træner i den kommende sæson.

Payton var cheftræner hos New Orleans Saints fra 2006-2021, hvor han blandt andet vandt titlen som årets træner i 2006 samt Super Bowl XLIV mod Colts i 2010.