Forsvaret hos New Orleans Saints har lidt et stort tab, da defensive end Tanoh Kpassagnon har revet sin akillessene over.

Omstændighederne er lidt uklare, men headcoach Dennis Allen sagde på et pressemøde, at “Kpassagnon har revet sin akillessene over i off season”.

Kpassagnon har været en vigtig brik på Saints’ forsvar, siden han kom til holdet i 2021 fra Kansas City Chiefs, og han har udmærket sig med sin alsidighed og styrke på den defensive linje, og han stod foran en sæson, hvor han var forventet at spille en endnu større rolle.

Hans evne til at presse quarterbacken og stoppe løbespillet har gjort ham til en værdifuld spiller for Saints’ forsvar. Skaden betyder dog, at han formentlig vil være ude i resten af sæsonen, hvilket efterlader et hul i holdets rotation på den defensive linje.

Saints’ trænerstab og ledelse arbejder nu på at finde en passende erstatning for Kpassagnon, hvilket ikke bliver en nem opgave. Holdet er allerede begyndt at evaluere eksterne muligheder, men skaden giver også den nytilkomne Chase Young mulighed for mere spilletid og få karrieren tilbage på sporet.

Kpassagnon vandt Super Bowl 54 med Chiefs, og begyndte sin karriere som et andenrundevalg for klubben i 2017. Han skiftede til Saints i 2021. Han har lavet 9,5 sacks for Saints igennem sine tre sæsoner. I 2023 lavede han 3,5 sacks med fire tacklinger for minus yards og ni QB-hits. Han var på banen på 37 procent af de defensive snaps og 14 procent af alle special teams snaps.

Kpassagnon har 16,5 sacks i karrieren med 22 tacklinger for minus yards og 41 quarterback hits i 101 kampe med 34 starter.